Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ONSØ
321
* Gautsstaðir, af Mandsnavnet Gant (Gautr). I andre Tilfælde
komme Gaardnavne, som nu lyde Gaustad, af et med Gaut- sammensat
Personnavn eller af Guðrekr (Goörekr); jfr. Rakkestad No. 101.
112. Engelsviken. lidt. ænqalsvíken. — Ingiældzwiik DN.
VII 289, 1369. Ingielsviik RB. 515.’ Engelßwiig 1578. Enngelsuig
1593.Vi. Engelswigen 1635.
Ingjaldsvik, af Mandsnavnet Ingjald (Ingj a 1 d r). I Stedsnavne lyder
dette Navn nu mest Engels-, medens de af Ingulfr kommende gjerne liave
beholdt det oprindelige i.
113. Skontorp. Udt. skø’nntørp. — Skarnþorp RB. 486.
Skonnthorp St. 37. Skandtorp OC. 14. Skonntorp 1593. Vi,Vi-
Schaan-torp, Skontorp 1635. Schontorp (2 Gaarde) 1723.
Skarnþorp, af skarn n., i Betydning Søle, Smuds, som i S karn k 1 ei f
ovenfor S. 234. Her kan dog ogsaa tænkes paa en anden Betydning af Ordet:
Gjødning; Navnet kunde da sigte til vel gjødet eller frugtbar Jordbund.
114. Stene vestre. Udt. stene. — Stenne 1593.Vi. Steene
1635.
Steini eller Steinar, jfr. No. 88 ovenfor.
115. Manstad. Udt. mannsta. — Mandstad OC. 14.
Mannd-stad 1593.Vi- Mannstad 1635. Manstad 1723.
* Mannsstaðir, se Trøgstad No. 5.
116. 119. Husløs søndre og nordre. Udt. hu sløs. — Huslos
DN. IX 273, 1445. Hwsløss NRJ. I 25. Husløss 1593.Vi,Vi- 1635.
Husløs søndre og nordre med mellem (PI. Leervig) 1723.
* HÚ8lausa eller Húsleysa (-leysi), Husmangel, jfr. Rakkestad No.
194. Navnet behøver vel ikke at forudsætte, at Eiendommen var ubebygget,
dengang det blev givet; det kan ogsaa sigte til daarlige, utilstrækkelige Huse.
117. Lervik. Udt. lervik. — Anført ovenfor som Plads under
Husløs 1723; siges da «ryddet for 6 Aar siden».
118. Skjælø. Udt. sjæle. — i Kaupsvikinne i Skæløynne DN.
IX 224, 1417. Schielsøen 1723.
Formodentlig af skel f., Skjæl, Muslingskal.
12«. Berge. Udt. bæWje. — Bierig 1593.Vi- Berger 1635.
1723.
Vel snarest Dativform, Bergi, af berg n.
121. Kjære. Udt. tøre. — Kierre 1578. OC. 12.
1593-Vi-1635. Kiere 1723.
Kjarri eller Kjarrir, Dat. Ent. eller Nom. Flt. af kjarr n.,
krat-bevoxet Myr, jfr. Berg No. 39.
121,8. Braaten. Udt. bråten {bra tan ?).
121, 10. Løkken. Udt. lø’lcTca.
121, 17. Kraaketorp. Udt. kraketørp. — Kragetorp
1593.Vi-OC. 12.
* Krákuþorp. Der er en Mængde Stedsnavne i Landet, som ere
sammensatte med kråka. Enkelte af dem komme vel af dette Ord som
Fuglenavn, andre af dettes Brug som Persontilnavn (K. Rygh S. 38), atter andre
af det ikke sjeldne Elvenavn Kråka.
Rygh. Gaardnavne I.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
