Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. RYGGE
343
Stuttuig 1599. Støtuig 1612. Støtwig med Laurkullen, hvor
Strand-sidderhuset Knarboe 1723.
Stittvik. Maaske opr. Stuttvik, den korte Vik; som Mellemform
maatte da forudsættes Styttvík, hvori Omlyden af u til y maatte være
bevirket af v i 2det Led.
29. Tollevsrød. Udt. taller srø. — Þorleifsrud DN. IX 273,
1445. Tolleiffsrud DN. II 120, 1320 (trvkt efter Afskrift fra 1409).
Thollisrød 1593. 1599. Thollesrød 1603. Vi. Tallersrud 1612.
Þorleifsruð, af Mandsnavnet Þorleifr, nu mest brugt i Formen
Tollev.
30. Grefsrød. Udt. græ’ffsrø. — Greypßrud Reg. 15, 1368—69.
Gribsrød 1593. 1599. 1603.x/i. Grebsrud 1612. Gripsrød med Rod
Ødegaard 1723.
* Greipsruð, af Mandsnavnet Greipr, se ld No. 112.
31. Salbuliuset. Kaldes huse.
Utvivlsomt af saltbúð, Saltbod. cSaltboder» nævnes ofte i Forbindelse
med den Saltkogning, som dreves i stor Udstrækning langs Kysten i Fortiden,
da Saltet var dyrt og Veden billig. Om disse Boder have været brugte til
Beskyttelse over Saltkjedelen, til Oplagsrum for det færdige Salt eller til
Herberge for Saltkogerne, der vel tildels kom inde fra Landet, vil være
vanskeligt at afgjøre.
32. Aminundrød. Udt. dmnwnnrø. — Ogmundarud RB. 517.
Omundarudh DN. IX 273, 1445. Ammunderud DN. II 120, 1320
(trykt efter Afskrift fra 1409). Amundrød 1593. Ammundrød 1603.
Vi. Amundrød 1612.
Maa efter RB. være opr. Qgmundarruð, af Mandsnavnet Qgmundr,
nu alm. lydende Ommund. Jfr. Spydeberg No. 61.
35. Botner øvre og nedre. Udt. bättn&r. — Botnær (Akk.)
DN. V 102, 1338. Bottner 1593. Botnne 1599. Botne 1603Vi, Vi.
Botnar, Flt. af botn m., Bund. Hvad Slags «Bund» Navnet sigter til,
er ikke klart efter Kartet.
35,2. Klominetangen. Udt. klå ’mmetangen.
Enten af det gamle Ord klumba f., Klubbe, eller snarere Klofnitangi,
den kløvede Tange; der gaar et Par Viker ind i den (jfr. No. 96).
36. Buberg. Udt. bubdér. — Budarbergh RB. 517. Boberrigh
St. 37 b. Buberig 1593. 1612. Bueberg 1603.Vi. Bouberg 1723.
Búðarberg, af búð f., Bod.
37. Borsebakke. Udt. b&rsebahhe. — Vißebach (!) Reg. 49,
1493. Bvßebache 1593. 1599. Bøßebache 1603-Vi- Bøsßebac-ke
1612. Børsebache med Dalen 1723.
Opgaven om Udtalen er maaske ikke helt rigtig. Forklaringen uvis.
Man kommer let her til at tænke paa Sønavnet Børsesjøen i Gjerpen, hvor
Børse- utvivlsomt er opstaaet af et ældre Navn Berusjór (Iste Led deri
Elvenavnet Bera). Skulde en lignende Forklaring forsøges her, maatte «Søen»
være enten den nærliggende lille Fjord Evjesund, eller den store Myr
østenfor Gaarden maatte antages i ældre Tid at have været en Sø.
38. Evje. Udt. évje, — a Æfuio DN. IV 442, 1391. RB.
548. i Æfuiu DN. IX 273, 1445. Effwiæ og E. Gods DN. I 747,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
