Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
SMAALENENE
18.1. Stenkjedlen. Udt. stenkjélen.
Navnet skriver sig maaske fra gammel Saltkogning, som her
undtagelsesvis har været drevet i Kjedel med muret Underbygning. Paa samme Maade
synes Navnet Murkasle i Sande Jb. at være at forklare («murede Kjedler»).
22.5. Lindeberget. Udt. linnebærje.
22.6. Kirkerod. Udt. tørkerø.
22,8. Kroken. Udt. kroken.
22, 11. 12. Melleby, Mellegaard. Udt. mæ’lleby, mæ’llegæt.
Ligebetydende Navne, det ene formodentlig hidført ved Opkaldelse og
det andet dannet efter dette.
19. Sildebogen. Udt. sillebauen.
Se Hvaler No. 33, 2.
23. 24. Nærum nordre og søndre. Udt. nrélömm. — af
Nerdheimum DN. II 120, 1320 (trykt efter Afskrift fra 1409). i
Nærdhreimum DN. IX 272, 1445. Nerum 1593. 1599. Nerem 1603.
Vi,Vi- Nerum 1612.
Njarðheimar eller N j ar Ö a r heima r, udentvivl af Gudenavnet Njord
(Njorðr). Samme Navn er Nerdrum i Fet, Njæreim i Haa, Nereim i Ølen
i Fjelberg, Nærem i Vestnes. Gudenavnet findes desuden i en hel Del andre
Sammensætninger, oftest med vik og øy, et Par Gange med hof.
23.2. Orefelden. Udt. o ref milen.
lste Led vel Trænavnet Or. 2det Led synes snarest at være feldr m.,
Dække eller Klædningsstykke, der ialfald paa den ene Side bestaar af haaret
Skind. Dette Ord kunde vel tænkes brugt som Stedsnavn, ligesom andre Ord
med lignende Betydning (jfr. Trøgstad No. 122); jeg har dog ikke andre
Exempler at nævne end Bjørnfeld, Gaardpart i Bø Tim. (GNo. 18, 10), og Feiden,
Fjeld i Volden. Man kunde ogsaa ved 2det Led tænke paa et Ord afledet
af fella, fælde, med Betydning af Fælding (af Træer), hvilket vilde passe
godt til lste Leds Betydning; men jeg kjender intet Hankjønsord af denne
Stamme, uden det hos Fritzner anførte fe 1 lir, der ikke vides brugt om
Træ-fælding.
25. Kubberod. Udt. kubberø. — Kobbarud RB. 304. 517.
Kobbarudh DN. IX 273, 1445. Kubberød 1593. Kuberød 1599.
1603. Vi- Kubberød 1636. Kuberød 1723.
Kobbaruð, af Kobbi, Kjæleform af et af Mandsnavnene Kolbeinn
eller Kolbjorn, se ld No. 86.
2(5. Lera. Udt. lera.
* Leira f., leret Strækning.
26. 1. Movik. Udt. mø"vik.
Vistnok Miðvík, den mellemste Vik.
27. Braate. Udt. bra ta.
* Bro ti m., Braate; her, som det synes, undtagelsesvis nu brugt i
ubestemt Form.
28. 33. 34. Stotvik nedre, mellem og store. Udt. støttvik.
— Stitvikerbygd DN. V 103, 1338. a Stituikum DN. III 231, 1353.
Stytwigh DN. II 657, 1472. Støttuig St. 39. 1593. 1603.Vi,Vi,Vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
