Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. RYGGE
345
50. Gipsen. Udt. jippsen. — Gepesøn DN. II 659, 1472.
Gipßøe 1593. Giffsøe JN. 479. Gibsø 1599. Gibßønn 1603.Vi.
Gibsøe 1612. Gibsund (PI. Hougenholt) 1723.
Dette maa være samme Navn som Gjefsen i Gran og i Østre Gausdal
og som disse sammensat med vin. Ingen paalidelige Skriftformer haves fra
MA.; saameget mindre bliver det muligt at gjøre sig en Formodning om
Betydningen af 1ste Led.
51. Told. Udt. vått. — a Vællinom DN. II 136, 1326
(tvivlsomt, om denne Gaard menes). Woldt 1593. 1599. Volld 1603.Vi.
Wold med Hauedallen 1723.
* Voll r m., Vold.
52—54. Fresjer-Odegaarden. Fresjer østre og vestre. Udt.
fræ’ssjcér. — i Frißium Reg. 75, 1365—66. a Frøysium (østre) RB.
224. i Fresiom RB. 517. Freßer 1593. 1599. Fresßer 1603.Vi,Vi.
Freßer 1612. Fredser 1723.
* Fresjar. Navnet findes ogsaa i Sem (Fresje, skr. i Fresium RB.
194 og fl. St.) og i Hedrum (den bekjendte Herregaard ved Larvik, hvor
Navnet nu bruges i den ikke meget gamle forvanskede Form Fritsø). Det
synes rimeligt, at fres her er en Sideform af fles f., Skjær; dette Ord
maatte da tænkes brugt om Bergknatter, der rage frem af Jordmark, ligesom
man finder sker n. brugt i samme Mening (se Spydeberg No. 40).
Forklaringen støttes derved, at man finder Gaarden i Hedrum skr. i Flæsiom
paa et enkelt Sted (RB. 207). Den i senere Tid her i Rygge brugte
Skriftform Fredskjær beror aabenbart paa en mislykket Forklaring af Navnet.
55. Øtne. Udt. ø’ttne. — i Authni (østre) RB. 518. Wttenne,
Ottnne St. 37. 38. Ottne 1593. Vttne 1599. Wttne 1603.Vi- Utne
1723.
A ut ni, Dat. af autn n., se Trøgstad No. 30,3.
56. 57. Hoggenes østre og vestre. Udt. häggenes (ogsaa
hørt hø"ggenes).— Hogganes RB. 517. Hogenes 1593. Hugenes 1599.
1603.Vi,Vi. Haagenes 1612. Huggenes 1636. Hugenes med
Skovstykket Kulrød (PI. Halmstad) 1723.
Vel Hogganes, af hogg n., i Betydning Skovhugst (se Fritzner under
högg No. 5). Navnet maa tilhøre det lange og brede Nes, som gaar herfra
mod N. ud i Vannsjøen.
56,2. Halmstad. Udt. hålmsta.
Navnet ellers kun bemærket som Pladsnavn sydligst i Udenes S., Nes
Rom., hvorhen det vel kan være kommet ved Opkaldelse. Hvis Navnet her
i Rygge er gammelt, ved jeg ingen anden rimelig Forklaring, end at det
kunde være en Forandring af Holm s s t aö i r, af Mandsnavnet Holm (Ho Imr).
57,4. Støen. Udt. stø’a.
Af stoð f., Baadstø; ligger ved Vannsjøen.
58. Kjellerød. Udt. Tçce’llrø. — Kieldrød 1593. Kiellrød 1599.
Kiellerød 1603.Vi. Kielrød 1612. Kieldrød 1723.
Samme Forklaring mulig her som den, der forsøgtes ved Raade No. 51.
59. Raadeskogen. Udt. ra skauen. — Raadeschoug St. 38 b.
Oprindelig blot et Skovstykke (nævnes som saadant i Matrikelen 1723);
kan formodes at have sit Navn af, at det engang har tilhørt Raade Kirke
eller Raade Præstegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
