Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
SMAALENENE
60. Saastad. Udt. sasta. — i Sadastadum Reg. 20, 1409
—10. Saadestadt St. 37 b. Saastad 1593. 1599. Saaestadt 1603.
Vs. Saaestad 1612.
Efter de ældste Skriftformer skulde Navnet have lydt Sáðastaðir.
Mulig af et Tilnavn, dannet af sáð, Sæd, Kornudsæd, jfr. den af
Haralds-sønnernes Saga kjendte Høvding Sáða-Gyrðr. Saastad i Stange synes at
være forskjelligt, da det allerede i Sverres Saga skrives Sástaðir. Saastad
findes ellers ogsaa i Modtim (Snarum Sogn) og i Yaaler No. 12,2; det sidste
er sikkert ogsaa af anden Oprindelse end nærværende Navn.
60,3. Holter. Udt. hältéér. — Holdter 1593. 1612. Holtter
1603. Vi.
* Holtar f., Flt. af holt n., se Indl.
61. Mulstad. Udt. fjulsta. — Fylestad, Fyglestad 1593.
Fiuellstad 1599. Fyulestad 1603.V2. Fiulstad 1612. 1723.
Hermed kan sammenstilles Fjulsrud i Hole. Maaske af fifull, der
kunde tænkes som Sideform til fifill (Fivel), Plantenavn, som nu bruges
dels om Myruld (Eriophorum), dels om Løvetand. Ordet maatte da i dette
Tilfælde forudsættes brugt som Mandstilnavn og forekommer som saadant (se
Fritzner under fifill). Af Ordets sædvanlige Form kommer Fivelstad i
Sunnelven.
62. Fæøen. Udt. feøia.
Er en 0 i Vannsjøen, der, som adskillige andre Øer rundtom i Landet,
har faaet dette Navn, fordi den har været brugt som Havnegang. Jfr. Berg
No. 18.
63. Dramstad. Udt. drammsta. — i Dramstadhum RB. 43.
i Dramstad RB. 135. Dramstad 1578. 1593. 1599. Dramsted 1603.
Vi. Dramstad med Grubbe Schougen 1723.
Se Trøgstad No. 167. Det 1723 her nævnte »Grubbe Schougem er
sikkert Gubbeskogen, der i yngre Jordebøger anføres som gaaet ind under
Carlberg No. 89, 2. Navnet kan komme af et Mandsnavn G u b b i, som ligger
til Grund for enkelte Gaardnavne og antagelig er en «Kjæleform> af
Guö-brandr.
63.3. Vesleng. Udt. væssling.
63.4. Marienhind. Udt. mari’nelunn.
64. Aarvold. Udt. øllvøl — Aarreuoldt St. 38. Offueruoldt
1593. 1599. Aareuold 1603. Vs. Aarewold 1612. Aarevold 1723.
Uagtet Udtaleformeu for 1ste Stavelses Vedkommende er paafaldende,
er der dog neppe Tvivl om, at den oprindelige Form har været Orraváll,
der vil blive at oversætte: Aarfuglrydningen, af o r ri, Aarfugl, og váll m.
(se Indl.). Dette Navn har man bevislig i Orrevaal i Ramnes, der i RB. 262
skrives af Orrauale. -vold er altsaa her, som i andre Tilfælde, ved
Forvexling kommet ind i den senere Tids Skriftform istedetfor -vaal.
65. Ekliolt. Udt. ekhålt. — Eegholtt St. 39. Eeckeholt NRJ.
I 24. Egholdt 1593. 1612. Eekholt 1599. Egholtt 1603.Vi.
* Eikiholt, Egeholtet, jfr. ovenfor S. 287.
66. Krokstad. Udt. krå’kJcsta. — i Krokstadom RB. 134.
(nedre) 224. 517. Krogstadt St. 39. 1593. 1599. 1603.Vi. 1612.
Króksstaðir, af Mandsnavnet Krókr, jfr. Trøgstad No. 179,3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
