- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
372

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

SMAALENENE

vel opr. Frøyjulandir). Sikker kan denne Forklaring dog langtfra agtes
at være.

101. Mellegaarden. Udt. mcéllegælen. — Meddelgaarden i
Svindal Reg. 46, 1461. Mellgaard 1593.Vi. Mellegaard 1723.

Meðalgarðr, Mellemgaarden. Hvis man antager, at baade denne Gaard
og Sæby ere udskilte fra Frøland, hvad der kan være rimeligt nok, bliver
Benævnelsen rigtig efter Beliggenheden.

102. Boie. Udt. Mie. — Bøgle 1578. Bøgløff OC. 128.
Bøgle 1593. V*. 1723.

* Bæ li n., der simpelthen betyder: Bolig, Bosted. Forekommer ikke
sjelden usms. som Gaardnavn, endnu oftere i Flertalsformen Bøler
(Spydeberg No. 13).

103. Foko. Udt. foU. — Foka (Nom.) RB. 484. Fuchu
1723.

Foka f., i den nuv. Form forandret ved «Ligedannelse». Sandsynligvis
Elvenavn, oprindeligt Navn paa den her udmundende Tverelv, jfr. Rødenes
No. 57. Kan komme af fjúka, at fyge.

104. Gunnerød. Udt. gondrø. — Gunnarudh RB. 485.
Gunnde-rudt 1578. Gunderød 1593. Vi.

Gunnaruð, af Mandsnavnet Gunni, jfr. Glemminge No. 18.

105. Ingulstad. Kaldes prcéssgælen. — Ingulldall St. 35.
Præstegaarden, kaldet Ingulstad 1723.

Maa være den (uden Angivelse af Navn) i RB. 484 omtalte Præstegaard
for Præsten ved Svindal Kirke. Efter den i St. anførte Form ligger det
nærmest at antage, at denne har hedet Ingulfsdalr, af Mandsnavnet ingulfr
(jfr. Onsø No. 37,11 og 112). Naar dalr sammensættes med et med s
endende 1ste Led, mister det ofte sit 1 i Slutningen, selv om ikke, som her,
Navnets første Led indeholder et 1. Derved kommer det til i Udtalen at
lyde ens med de med -s t a ð i r sammensatte Navne; saadanne
Sammensætninger skrives derfor ogsaa ofte nu -stad, som i nærværende Tilfælde.

106. Onsaaker. Udt. ö’nnsåker. — Odensakr (østligste) RB.
484. Omßacker St. 35. Oensack 1578. Onsagger 1593.Vi-
Ottens-ager OC. 128. Unsager 1723.

Oðinsakr. Synes at maatte komme af Gudenavnet Óðinn og vil
isaafald rimeligst blive at forstaa om en til et Odinstempel henlagt
Jordeiendom. Navnet findes ellers i Gran og i Hole; samme Mening maa søges i
Oðinsland, nu Osland, i Kirkebø og i Kinn.

106,3. Dammyren. Udt. ddmmijra.

106,9. Grasdalen. Udt. grasdælen.

107. 109. Yastvet søndre og nordre. Udt. vasstveit. —
Vatzþuæit (søndre vesteste, østre) RB. 484. Wastthuedt. St. 35 b.
Westuedt 1578. Wastuedt 1593. Vi, Vi.

V at s þ veit, af vatn n., Vand. Her er forøvrigt nu ingen Indsø, kun
Bygdens Hovedelv og en i denne faldende Tverelv.

107.3. Lokken. Udt. lø’lcka.

107.4. Ekornmyren. Udt. ekónnmýra.

107.5. Maalengen. Udt. nia længa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free