Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. HOBØL
379
5. Broholt. Udt. brø hølt.— Bræholt 1624. Brøholt 1723.
* Breiðholt eller Breiöaholt, det brede Holt. Navnet forekommer
to Gange til, i Røken (Bræidholt RB. 192) og i Stokke (Bræidaholt
DN. I 167, 1329. Breidholt RB. 31. 201).
6. Engen. Udt. céngen (saa paastodes det, ikke ænga). — i
Ængenne RB. 121. Ennger St. 11 b. Enngh St. 12 b. Engen 1624.
1723.
Engin, bestemt Form af eng f.
7. Øien. Udt. øi’en. — i Øynne DN. VII 359, 1412. Øven
1723.
* Øyin, bestemt Form af øy f. Efter Gaardens Beliggenhed bliver det
vanskeligt at skjønne dette Navns Mening, hvad enten man tager øy i dets
almindelige Betydning af 0, eller i den ovenfor S. 186 omtalte.
7,4. Guldbringen. Udt. gullbringa.
* Gullbringa, Guldbrystet, jfr. Trøgstad No. 148,8. Navnet lader ikke
til at have været synderlig brugt i Norge; jeg har kun bemærket det som
Navn paa en Sæter i Øier, en Plads ved Bjella i Gran og et tidligere som
Exercerplads brugt Sted ved Svenseid i Lundeherred. Paa Island findes det
ialfald paa et Par Steder (Kålund, Hist. topogr. Beskr. I 53. 72).
8. Solberg. Udt. solbær. — Sollberrigb St. 12 b.
* Sólbergar, se Trøgstad No. 68. x
9. Stokstad. Udt. stäkksta (ogsaa hort stokksta). — i
Stok-stoddum, Stokstodum (øvre) DN. III 309, 1376. a Stokstadom DN.
IV 473, 1395. i Stokstadum (øvre) RB. 121. DN. X 177, 1464.
Stochestad 1624. Stochstad med Høgelie 1723.
Stokstaöir, efter de anførte Former fra MA. Navnet findes ogsaa i
Kraakstad, i Ullensaker og i Vaage, paa et enkelt Sted (RB. 292) skr.
Stokka-staðir. Forklaringen er uvis; mulig er Iste Led et Elvenavn, som kunde
være dannet af støkkva, springe, hoppe.
10. Vien. Udt. vie. — i Videruæ (!) DN. I 333, 1377. i
Videnne, Vidænne RB. 121. 122. Viidhene 1520. Vienn St. 8. 1624.
Wien med Skougen (Pl. Berger) 1723.
* Víðin, sms. med vin, se Spydeberg No. 16.
10,3. Myrvold. Udt. myWvøll.
10.6. Kjensli. Udt. k,æ’nnsU.
Af tjarn n., Tjern (se med Hensyn til Formen S. 233), men maaske ei
gammelt Navn.
10.7. Bergerud. Udt. bcérjeru.
11. Unaas. Udt. d’nås. — a Vnaðum DN. V 67, 1325. a
Vnadhum DN. VI 352, 1381. RB. 119. i Wnade RB. 121. Annaass
NRJ. I 24. Wnaass 1624. Unaas (Pl. Hougerne) 1723.
Den fra MA. bevidnede Form maa sikkert forstaaes som Unað n.,
Tilfredshed, behagelig Tilværelse (jfr. Vaaler No. 97), ikke Únáð eller Unáðir f.,
Uro, Fortræd, der som Stedsnavn alene kunde sigte til Larm f. Ex. af en Fos.
Den paafaldende Forskjel mellem den gamle Form og Nutidsformen er maaske
at forklare saaledes, at den sidste udgaar fra en Sammensætning af den første
med áss (Aas).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
