- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 1. Smaalenenes amt /
391

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22. HOBØL

391

104. 105. Haug sondre og store. Udt. hau. — a Haugi RB.
126. Haugh (Akk.; nordre) RB. 244. Hog St. 12. Houg 1624.
Houg (Pl. Kahtaas) 1723.

Haugr m., Haug, Høide.

104,2. Kattaas. Udt.. kattås.

104,4. Dalaas. Udt. dælas.

104, 6. Struten. Udt. strú’ten. — Strudenn St. 12.

Jfr. Rødenes No. 67,15.

106. Hobøl Præstegaard med Stenbøl. — Præstegaardens
oprindelige Navn er efter RB. 122 Hobøli, se ovenfor under Sognets
Navn.

Stenbøl. Udt. stæ’mmbøl. — Steinsbøle RB. 126. Stenboelle
Reg. 45, 1472. Steenbøll 1520. Stennbøll St. 12. 1624. Steenbølle
med Berger og Schamton (Pl. Orschoug, Bilit) 1723 (laa allerede da
under Præstegaarden).

Steinsbæli, af Mandsnavnet Steinn, jfr. Askim No. 94. — Om
Under-brugene Berger og Schamton se «Forsvundne Navne» nedenfor.

107. Hvitstein nordre. Udt. vVsstein. — Hvidsteen (Pl.
-Frommenrød) 1723.

Se No. 101 ovenfor; nogle af de der anførte Steder kunne vedkomme
Gaarden her.

107,2. Groterud. Udt. gröttru.

Hvis Navnet er gammelt, kan det være Grjótrnð, af grjót n., Sten,
jfr. Rakkestad No. 219.

108. Rød. Udt. rø. — Rud RB. 125. Rødt St. 11.

R u ð n., Rydning.

109. Gustvet. Udt. gusstvett. — Gudzþueit RB. 123. 125.
i Gudzþuæitum DN. I 472, 1418. Gudtzthuedth St. 11. Gueßtued
1624.

Efter de ældste Skriftformer skulde Navnet have lydt Guðsjveit, og
Iste Led maatte da være guð, Gud. Noget ganske tilsvarende Navn lader
sig dog neppe paavise, og man kan vanskelig værge sig for en Mistanke om,
at disse Former kunde være feilagtige, og at den oprindelige Form enten er
Gautsþveit eller Guðreks þ veit, af et af Mandsnavnene Gautr eller
Guðrekr, eller ogsaa Guðisþveit, med samme Iste Led som
Guðis-lnndar, omtalt ved Skjeberg No. 99 og ved No. 65 ovenfor.

110. Greaaker. Udt. grø ålcer. — i Græidakrom (nordre) RB.
122. (søndre) 123. Græidaker RB. 244. Greager (Pl. Pekstad)
1723.

Greiðakr, se Rakkestad No. 160.

110, 1. Pigstad. Udt. pækksta.

Navnet synes at være gammelt. Det var maaske ikke umuligt, at det
kunde have lydt Pétrsstaoir, af Mandsnavnet Pétr; efter at tr her var
gaaet tabt i Udtalen foran s, kunde k være indskudt, som ofte foran s med
efterfølgende Konsonant. Navnet Jonstad, der forekommer paa et Par Steder
(Vestby, Førde), viser, at Dannelsen af Navne med staðir vedblev, indtil de
med Kristendommen indkomne Personnavne begyndte at komme i Brug.

■i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free