Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
SMAALENENE
00,8. Østereng. Udt. ø’sstrceng.
9(5,9. Bakneset. Udt. ba’kknesa.
Efter Udtalen vel Flt.
96,10. Rom. Udt. rómm.
Jfr. Askim No. 91, efter hvilken Gaard Stedet kan være opkaldt.
96, 12. Høgda. Udt. hø’gda.
96. 14. Kolstad. Udt. køllsta.
Jfr. Askim No. 4.
97. Eng. Udt. æng. — Æng RB. 123.
98. Nygaard. Udt. nij’gål. — Nygaardt St. 11. Nygaard (PI.
Siølkundrød) 1723.
Om den 1723 nævnte Plads se «Forsvundne Navne> nedenfor.
99. Laasken. Udt. lässka. — Loschen og Loschenæset 1723.
Laaska kan opfattes som en Hunkjøns-Sideform af Laske m., Kile eller
Strimmel, som syes ind i et Klædningsstykke. Det sidste Ord findes virkelig,
som anført af Ross, i Jarlsberg og Larviks Amt brugt som Navn paa
Jordstykker af trekantet Form (Kileform); Exempler findes i Sem No. 91,3 og
143, Nøtterø No. 8,9, Sandeherred No. 14,4 og 162.
99,3. Sagbakken. Udt. såbbakken.
100. Hol. Udt. hol. — i Hole DN. V 305, 1403. Hoell
1624. 1723.
Hóll m., se Indl.
101. Hvitstein søndre. Udt. vtsstein. — i Huitasteini RB.
122. 124. Huitastein (ytre) RB. 244. i Huitissteini (ytre) DN. IV
517, 1400. Huidestenn St. 11. Hvidsteen (PI. Palmhytten) 1723.
Hvltisteinn, se Trøgstad No. 36. Efter Beliggenheden synes denne
Gaard ikke at kunne være udgaaet fra samme oprindelige Gaard som No. 107.
102. Hul. Udt. hul — i Huld RB. 125. Huell 1624. Hull
(PI. Krantorp) 1723.
Huld, vel f. Navnet er enestaaende, da det vel er lidet sandsynligt,
at det har noget at gjøre med Sønavnet Hull i Sannikedal. Man kan nok
tænke sig en Forklaring, af huldr, skjult, tildækket (Participium afhylja);
men den giver lidet tilfredsstillende Mening.
103. Bjerve. Udt. bjæ"rve. — Biaruini (Akk.), a Biaruinni DN.
II 204, 1341 (paat. um Biorghwin). i Biorguini DN. III 292. 293,
1373. i Biorghwini (øvre) DN. IV 421, 1389. i Bærghuini (vestre)
RB. 125. 403. i Biorghwm (Feil for Biorghwin) RB. 244. Bieruin
St. 11. Bierffuin St. 12 b. Bierven (PI. Smørge Hytte, Bagaas)
1723.
Bjargvin eller Bjorgvin, sms. af vin med bjarg n., Sideform af
berg, eller med det omtrent ligebetydende, i Stedsnavne ofte brugte bjorg f.;
betegner altsaa en Gaard ved Bjerge eller med Grund, hvori der stikker
Bjerg frem. Navnet er hyppigt, nu i forskjellige Skrift- og Udtaleformer:
Bjerven i Hollen og i Bø Tim., Bjørge i Sande Jb., Berven i Gran, i
Brunlanes, i Ullensvang og i Vikør, Bergvin i Skogn. Ogsaa Byen Bergen (B j orgy n)
er utvivlsomt kaldet efter en Gaard af dette Navn, som har ligget der før
Byens Anlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
