Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VARALDSØ
3
sikre Spor, kunde hænge sammen med m u n d a, stevne, søge frem i den
Retning, som fører til Maalet. Snarere er dog 1ste Led efc Ord * m u n d,
med Sideformen * m y n d f., Tanke, Erindring, Begjær, Lyst (af en Stamme
*mundi-, jfr. got. gamnnds f., Erindring), der forholder sig til oldn.
munr m., Tanke, Lyst, som liugð-, -hygð f. (got. gahugds f.) til
oldn. h u g r m. Dette Ord * m y n d kunde ogsaa foreligge i Ønavnet
Mind-land, *Mynd (eller *Mynda? jfr. iMyndo fiordunge AB. 87. 89.
90), hvormed Mindnes (skr. Mynðanes, Mynðines DN. II 128, 1323—
1331, i hvilket Diplom ogsaa skrives lanð = land) er sms. (Bd. XVI S.
59). Med Hensyn til Betydningen kan Mundeim sammenlignes med
Gaard-navnet üneimr (til u n a, trives, finde sig vel tilfreds, Bd. I S. 371; jfr.
Forklaringen af Kvinnherred GN. 143), samt med det sagnhistoriske
Stedsnavn Munarvág(a)r (ogsaa kaldet Unavágr) paa Samsø (Hervarar
saga og Qrvar-Odds saga); jfr. ogsaa Munhamarr i Sem (Bd. VI S. 214)
og oldn. munarheimr, lykkeligt Hjem. Mundeim kunde passende være
kaldet «Lyst-Stedet, Ønske-Gaarden», da Kysten her begynder at faa frodig
Vegetation i Modsætning til den udenfor (søndenfor) liggende Strækning.
8. Torgestveit. Udt. tärestveit (tøres-). — Torgerstuett DN.
VI 833, 1570. Togertuedt, Thorgiertuedt 1610. Torgiertued 1612.
Torgilstuet 1668. Torgils-Tvet 1723.
*Þorgeirsþveit, sms. med Mandsnavnet Þorgeirr (PnSt. S.
258). Gaarden er vistnok udskilt fra GN. 9.
9. Tveit midtre. Udt. tveit. — [Twet NRJ. II 562?] Thuett
øde DN. VI 833, 1570? Thuedt 1563. Tueid 1567. Thuedt 1610.
Tuett 1668. Tvet 1723.
* Þ v e i t f., om hvis Betydning se Indl. S. 83. Tillægget «midtre«
tjener til at adskille fra GN. 23 og Strandebarm GN. 73.
9, 3. Haugstveit. Skal ogsaa kaldes tveit.
10. Leirsteiji. Udt. leirstein[lai’rstain, ogsaa opgivet la’rstain,
la’rsten]. — Lerrestenn DN. VI 833, 1570. Lerestenn 1610.
Leer-steen 1668. Leersten 1723.
Det ligger nær at se i Navnet samme Ord som det fra Nordland kjendte
Leirstein m., Lerskifer (Ross). Dette Ord skal dog, efter hvad der er blevet
meddelt mig, ikke være i Brug i Hardanger, og den nævnte Stenart vides
heller ikke at forekomme paa Gaarden. Navnet forklares af Befolkningen
paa Stedet som *Lægerstein, en Sten, ved hvilken Kreaturerne har sit Læger
(oldn. 1 e g r n.) eller Hvilested, hvilket i formel Henseende vistnok kunde
være tilstedeligt. Det kan nemlig tænkes, at *Legrs-steinn (hvoraf en
Nutidsform med Enstavelsestone, jfr. Bd. V S. 51) allerede ved MA.’s
Slutning var blevet Lær-, i 1570 skr. uden g, ligesom Digernes i Ørsten i 1620
og 1522 er skr. Dør-, Dyre- (Bd. XIII S. 93); jfr. ogsaa Jondal GN. 21.
Formen Lær- kunde man saa paa en Tid, da oldn. e i foran lang
Konsonantforbindelse udtaltes æ, ved Misopfatning af Navnets Oprindelse
(«Folke-etymologi») have ført tilbage til et formentlig rigtigere Leir-, Dog bliver
denne Forklaring betænkelig derved, at Leirstein ogsaa kjendes fra et andet
Stedsnavn i Ydre Hardanger, nemlig Leirsteinsviken, et Brug under Ænes
(Kvinnherred GN. 64, 4). Det naturligste turde derfor alligevel være at
opfatte Leirstein som Navn paa en Stenart, men hvilken denne har været, tør
jeg ikke udtale nogen Formodning om.
11. Nes. Udt. nes. — Nes NRJ. II 519. Nees DN. VI 832,
1570. Nes 1563. 1610. Næs og Lien under Næs 1668. Ness med
Lien 1723.
* N e s n., se Indl. S 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
