Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
SØNDRE BERGENHUS AMT
ligt, at dette Navn har forskjellig Oprindelse paa de forskjellige Steder, har
vi vistnok ved alle 5 Gaarde af dette Navn at gaa ud fra Formen
Teigland, hvortil det ældste Vidnesbyrd i BK. henviser. Teigland er sms.
med * tel gr, Folkesprogets Telg m., Bregne, som er beslægtet med tjalga,
tynd Gren. O. R. Dette Navn bliver saaledes væsentlig ensbetydende med
Einstabeland i Hægeland (af einstapi m., Bregne). I Tegland er det
første 1 svundet ved Dissimilation (Indl. S. 21) ligesom i Fatland af
’Fiat-land, se Skaanevik GN. 45. Derimod er Teigeland i Finnaas (GN. 20)
udentvivl sms. med t e i g r. Ogsaa Teigland i Hammer (GN. 95), som udtales
med Tvelyd i 1ste Stavelse, indeholder sandsynlig t e i g r, skjønt det er
skrevet T æ g 1 a n d BK. 69 a. De gamle Former af dette sidste Navn og af
Tegland i Strandebarm vise, at Teig- og Te (1) g- allerede i Slutningen af
MA. sammenblandedes i Skrift. Jfr. Tælgdal, i Tælgsdale blandt
«Forsvundne Navne» i Vikør.
34. Havn. Udt. håbm. — [Haffnn NRJ. II 559. 562.] Hoffum
1563. Hobm DN. X 832, 1570. Høffuenn, Hobn 1610. Haffnen
1612. Homb 1668. Haabn 1723.
* H o f n f., Havn, Skibshavn (Indl. S. 58). Jfr. GN. 13. Paa Gaarden
er ifølge Vibe S. 157 et gammelt Skibstnn, 50 Skridt langt og ca. 20 Skridt
bredt. I syd for Gaarden er et Jordstykke, som kaldes «Skiprei(d)teigen».
35. üysvik. Udt. dyssvik [ogsaa opg. dy’ssvik]. —
Dyrs-uigenn 1563. Dysuig 1563. Døsuiigh 1567. Diubsuig, Dosvig 1610.
Dysseuig 1612. Døsevig 1668. Dysvig 1723.
*Dy8javik eller *Dysvlk(?). 1ste Led er dys f., sammenkastet
Stenhob, især om Gravrøser fra hedensk Tid (Indl. S. 48). Navnets
Ensta-velsestone, som er blevet udtrykkelig opgivet fra kyndigt Hold, henviser
snarest til en gammel trestavelses Form; jfr. Varaldsø GN. 21. Samme Navn
er Døsviken i Ørlandet, hvor det vel har sin Grund i, at der i dette Strøg
har været en usædvanlig Mængde Gravhauge (Bd. XIV S. 52). Derimod har
Dysvik i Strandebarm Navn efter naturlige Røser. Det usms. dys findes i
Formen Døsen brugt som GN. i Faaberg (Bd. IV, 1 S. 214), samt ikke sjelden
i Bergensamterne; jfr. Os GN. 35. Dysjeland, Dysjaland forekommer flere
Steder paa Vestlandet. Jfr. Døsland, Kvinnherred GN. 128. — Jfr.
«Dyps-land» under «Forsvundne Navne».
36. Viken. Udt. vi’Jgå. — Vigh 1610. Wig 1668. Wigen
1723.
36,2. Træsnes. Udt. trcéssnese.
Jfr. Bemærkningerne til Varaldsø GN. 25.
37. Gjerde indre. Udt. ja;re. — Giere 1610. Gierde 1668.
Giærde 1723.
Se Varaldsø GN. 18.
38. 39. Oma ytre og indre. Udt. o’ma. — a Vma DN. I 93,
1304. II 70, 1306. Oma (Akk.) DN. VIII 90, c. 1320. de Oma DN.
VII 230, 1351. [a Oma BK. 54 a = DN. XV 16?]. i Omæ DN. IV
680, 1452. [Om NRJ. I 63.] pa Oma NRJ. II 519. Oma, Aama
1563. Oumme, Omme 1610. Ytre og Indre Oma 1668. Ytre og
Indre Omme 1723.
Udentvivl samme Navn som Oma i Time, der ikke kjendes i
middelalderske Skriftformer (udt. Oma, skr. Vmme NRJ. II 325, Ommæ NRJ. III
243). Derimod er det uvist, om det hører sammen med det nu ikke mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
