Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. STRANDEBARM
13
* B i r k i n e s. Iste Led er det af bjork f., Birk, afledede birk i n.,
som betyder: Sted, bevoxet med Birk (Indl. S. 31. 44). — «Rønneli» er sms.
med Trænavnet Raun m., Rogn.
67. Fosse lille. Udt. littla fasse. — [Lillefos NRJ. II 519.]
Lile Fose 1668. Lille Fosse 1723.
Se GN. 57.
68. Røen. Udt. rø’å. — Rødt 1610. Røen 1668. 1723.
Om dette Navn bemærker O. R.: I Ryfylke og i S. Bergenhus Amt
Andes en hel Del Gaardnavne, som nu skrives Rød eller Røen, men som efter
Udtalen maa være en ellers ukjendt stærkt bøiet Hunkjønsform af Ordet
ruö n., Rydning, ryddet Sted (Indl. S. 71 f.). Foruden i Strandebarm
forekommer Røden 3 Steder i Vikedal (GN. 19. 76. 108), udt. rø’ddne (for GN. 19
ogsaa opgivet rø’ddna); Røen i Fjelberg (GN. 77), udt. rø’dne, i Tysnes (GN.
124), udt. rø’o, i Haalandsdalen (GN. 43), udt. rø’ö, skr. i Rudi BK., og i
Samnanger (GN. 106), udt. rø’dne (hvilken Betonings Rigtighed O. R. betvivler),
skr. Kudl 1427 ; Raaen i Ullensvang (GN. 100), udt. raae, og i Vikør (GN. 36),
udt. race, skr. Ruö i 14de Aarh. Jfr. Skaanevik GN. 1.
69. 70. Linge lille og store. Udt. Wnga. — Lynge, [-[Storelynge]-] {+[Store-
lynge]+} NRJ. II 519. Linge 1563. Liingre 1567. Linge, Stoerlinge
1610. Lille og Store Linge 1668. 1723.
* Lyng(v)ar f., Flt. af lyng n., Lyng, der som Gaardnavn betegner
en lyngbevoxet Strækning, Lynghede. Samme Navn et- Lynge i Vartdal
stranden, skr. a f L y n g i a r AB. 82 (Bd. XIII S. 64), og i’ Horg (Bd. XIV
S. 260). Entalsform har derimod Lyng i Værdalen (Bd. XV S. 131). Af
forskjellig Oprindelse er Linge i Norddalen (skr. af Lyngwin AB. 81), der
ligesom Lyngve i Lom er sms. med vin (Bd. IV, 1 S. 49. XIII S. 115).
Overgang fra y til i har ogsaa fundet Sted i de to med h e i m r sms. Navne
Lingum i Tjølling og Linnum i Brunlanes (Bd. VI S. 297. 311). Undertiden
synes lyng i Stedsnavne at betegne «Lynghede, brugt om Tingsted»; jfr.
jjjóðarlyng, nu Tjølling, Bd. VI S. 288 f., hvor der gjøres opmærksom
paa, at Landstinget (Liungha ting 1441) i Östergötland holdtes ved
Ljunga i Veta Sogn (Styfl’e, Skandinavien under unionstiden. 2. uppl. S. 202).
Det fortjener Opmærksomhed, at Lyng i Værdalen har været Bygdens
Midtpunkt i MA.,, idet Sognekirken har staaet her, samt at Lynge i Horg (GN.
25) er Nabogaard til det gamle Sæde for hedensk Gudsdyrkelse, som har
været paa Horg (GN. 23). ln let tyder dog paa, at Linge i Strandebarm har
havt den nævnte specielle Betydning; Sæternavuet «Tingheller Sr.> (AK.)
nordenfor Gaarden er Feil for «Ling >.
71. Roirvik. Udt. røi’rvilçå. — [Roorwigh Cod. AM. 880.]
Rorwig NRJ. II 519. Røruig 1563. Røduiig 1567. Roruig 1610.
Rørvig 1668. 1723.
Dette alm. Gaardnavn, som her i Amtet ogsaa forekommer i
Kvinnherred (GN. 148), kan efter Formen forklares baade af r ø y r r m., Rør, Siv,
og af r ø y r r m., Stenrøs, Stenhob. Begge Forklaringer passer paa dette
Sted. Der voxer Siv i Viken, og laugs Stranden paa begge Sider ere
eiendommelige saateformede Stenrøser («Munkarøyse»), som for det meste
bestaa af rund Kampesten og ere flere Meter i Tværmaal. Da disse Stenrøser ere
det mest karakteristiske ved Stedet, turde Navnet snarest have Hensyn
dertil. Naar Røirvik er et forholdsvis nyt Navn, kan det vel ogsaa i enkelte
Tilfælde være sms. med r øy Sr f. (Gen. r øy ð a r), Iiørhval, hvis
Nomina-tivsmærke er beholdt i Folkesprogets Røyrkval; jfr. det alm. Gaardnavn
Kvalvik. — Ved Røørwigh i Cod. AM. 880 kunde vistnok ogsaa menes
Røirvik i Kvinnherred; det maa dog mærkes, at Røørwigh i det nævnte
Haandskrift er opført umiddelbart efter H i e r t n e s s, d. e. Nabogaarden til
Røirvik i Strandebarm (GN, 72).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
