Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
SØNDRE BERGENHUS AMT
71,7. Pintelvik. Udt. pintelviJgå.
Vet at opfatte som «nedsættende Navn» (Indl. S. 39), sms. med Pinsla f.,
Pine, Smerte. Jfr. Gaardnavnet Pinslar Bd. II S. 124.
72. Hjartnes. Udt. jartnes. — [Hiertness Cod. AM. 880.]
Hiertnes NRJ. II 519. 1563. 1567. 1610. 1668. Hiertnæs 1723.
Samme Navn i Finnaas (GN. 62) og i Strandvik (GN. 117). Om det
sidste bemærker O. R., at det antagelig kommer af hj arta n., Hjerte, efter
en Sammenligning med Nesets Form (Indl. S. 55). Navnet forekommer ogsaa
i Sandeberred og i Herø Sdm., hvor det ligeledes forklares af li j a r t a (Bd. XIII
S. 40). «Hjertet» forekommer som Navn paa et Skjær i Akerø, hvorefter
Hjert-vik har Navn (Bd. XIII S. 300); jfr. det alm. Navn Hjartøen, Hjertøen. Langs
Kysten i Bergens og Trondhjems Stifter er der dog en Mulighed for, at
Hjart-, Hjert- er Stammen i Dyrenavnet h j o r t r m., Hjort. Med Hensyn
til Iste Leds Form kan sammenlignes hjartskinn, Hjorteskind,
hjart-kolla, Hind. For kun faa Aar siden er der seet Hjort paa Indstranden i
Strandebarm (Kyststrækningen mellem GN. 68 og GN. 76), hvor Hjartnes
ligger, og ved Hjartnes i Strandvik findes endnu Hjort. Jfr. Kvinnherred
GN. 30. 31.
73. Tveit indre. Udt. tveit. — Twedt NRJ. II 519. Thuedt
1563. 1610. Tveett 1668. Tvet 1723.
Se Varaldsø GN. 9. De to følgende Gaarde er vel udskilte af denne
Gaard.
74. Ugletveit. Udt. uggletveit. — Vglenes 1610. Vgletvet
1668. Ugletvet 1723.
Ligger ved en Elvebøining og er derfor i 1610 kaldet Vglenes. Iste
Led kan være det alm. Elvenavn Ugla, som forklares af Fuglenavnet ugla f.
Se NE. S. 283.
75. Koltveit. Udt. ha Utveit. — Koltwedt NRJ. II 519.
Kal-thuedt 1563. Koltued 1610. Kaaltvet 1668. Kaaltvet med Hellestad
1723 (Helesta opført som Rydningsplads 1668).
*KollJ>veit, afkollr m., afrundet Fjeldtop eller Høide, og ‡) v e i t f.
(Indl. S. 83). Rundt omkring Gaarden ere flere Koller, og den låve,
rund-agtige Høide, paa hvilken Gaardstunet ligger, tager sig seet fra Ljones
nærmest ud som en Koll. — «Hellestad» er vel samme Navn som Hellestad
(tildels skr. Helstad) i Eidsvold, i Nes Hdm., i Vang Hdtn., i Hof Sol., i 0.
Rendalen, i Lunde og i Stranden. Det formodes Bd. II S. 377 (jfr. III S.
54. XIII S. 129) at være sms. med et af Mandsnavnene Heri ei fr eller
H e r 1 e i k r, skjønt det kan vække stærk Tvivl, at Navnet paa nogle Steder
skrives He 11 i- allerede i det 13de og 14de Aarh. Jfr. PnSt. S. 128 f.
Noget Sted af Navnet Hellestad skal der nu ikke findes paa Gaarden.
Derimod er der et Sted øi’jörå, som tidligere har været beboet, nordvest for
Gaarden inden dennes Indmark. Her tør saaledes maaske Hellestad være at
søge. Eller skulde Hellestad være feilskrevet, og skulde derved menes
Ryd-ningspladsen hedlestveit (af h e 11 i r m.) strax nordenfor Husene paa GN. 74
(Redaktør L. Bru)?
76. Ljones. Udt. jo’nes. — Ljánes Fornm. S. IX 8. a
Léa-nesi Stu ri. S. II 366 (Vigf.). Liones NRJ. II 519. Liaanes 1563.
Liønes, Liunes 1610. Liunes 1612. Liones 1668. Lionæs 1723.
Ljánes, sms. med lé m., Gen ljå, Ljaa, idet det krumme Nes,
indenfor hvilket Gaardea ligger, er sammenlignet med en Ljaa. Se Thj. VSS.
1891 S. 210. Bd. XVI S. 216, jfr. S. 409. Lj å- kjendes ogsaa som
Elve-navn, sigtende til en Ijaaformet Bøining af Elveløbet (NE. S. 145 f.).
76, 8. Ljonestangen. Udt. j(Tnestanjinn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
