Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
SØNDRE BERGENHUS AMT
Gaardenes Navne: 1. Haavik. Udt. havikp. (Paa selve
Stedet skal siges hø’viJgd). — Haffuigen NRJ. II 514. [Hawigen NRJ.
II 518]. Haauigenn 1563. Haauig 1610. 1612. Haavigen 1668.
Haavig 1723.
Navnet forekommer ofte fra Lister til Fosen og findes her i Amtet
ogsaa i Finnaas (GN. 8) og i Strandvik (GN. 91). Kun paa det sidste Sted
kjendes det fra MA.: i Hauikum BK. 68 b, i A u i k u m BK. 68 a; den
sidste af disse Skriftformer er udentvivl forvansket. Navnet kan paa de
forskjellige Steder være af forskjellig Oprindelse. Det kunde maaske sigte til
Omgivelser af høie Fjelde eller til bråt Stigning fra Stranden til Gaarden.
Jfr. Bd. XIII S. 75. 167. XV S. 330. Bd. XIV S. 10 udtales om Haavik i
Roan den Formodning, at Navnet kunde være sms. med et Elvenavn, Haa’a
eller Hoa. Paa enkelte Steder, hvor der, som her i Ølve og i Finnaas, falder
ud en Elv i Viken, kan man tænke paa háfr m., Haav, som baade i det
gamle Sprog (i Sammensætningen háfstœði n.) og i Folkesproget tillige
bruges om en poseformet Garnruse til Fiskefangst i Elve (se Aasen). Den
naturligste Forklaring af Gaardnavnet Haavik i dette Amt er dog at opfatte
det som sms. med Fiskenavnet hår m., Haa.
2. Terøen. Udt. tærøinö (andensteds i Bygden ieV-). —
Thoder-øenn DN. VI 833, 1570. Terøen 1668. Teerøen 1723.
lste Led er Fuglenavnet Jiðurr m., Tiur, som nu paa Vestlandet
lyder Ter. Terø(en) er ogsaa Navn paa Øer i Borgund R. og i Spind. Se
Bd. II S. 271. XIII S. 196. I sms. vestlandske Stedsnavne kan fiöurr
ogsaa optræde i Formen Tir-; jfr. Hammer GN. 37.
3. Løning. Udt. løKningjö. — Liøning 1610. Løning 1612.
Lønning 1668. Løning 1723.
•Løyning f. Løining(en) eller Løning (ogsaa Lønningen) er et hyppigt
Gaardnavn i dette Amt og i de 2 sydligere Amter; det optræder sparsommere
længere øst i Nedenes og Bratsberg. Er samme Ord som Folkesprogets
Løyning f., Fordølgelse, og sigter til bortgjemt Beliggenhed. Et Navn af
lignende Betydning og Dannelse er Mytting i Ringebu (Bd. IV, 1 S. 147).
4. Lustveit. Udt. lusstveit. — Lwsetuet NRJ. II 514.
Liuse-thuedt 1563. Lusethued 1567. Liustved 1668. Liustvet 1723.
Sidste Led er Jveit f. (Indl. S. 83). lste Led kunde efter de ældste
trestavelses Skriftformer være Iis f., Lus, saaledes at man havde at gjøre
med et «nedsættende» Navn (Indl. S. 39 f.), at sammenligne t. Ex. med
Lúsa-Kaupang r, som i MA. var Øgenavn paa Handelsstedet Kaupanger i
Sogndal, Sogn (Bd. I S. 383). Imidlertid tør intet sikkert bygges paa Formerne
fra 16de Aarh., og det er ikke udelukket, om end ganske usikkert, at Navnet opr.
har havt 2 Stavelser. Det kunde i saa Fald efter Formen komme af * L ú t [-s-])veit-] {+s-
])veit+} og være sms. med et Mandstilnavn 1 ú t r, den ludende; jfr.
Tilnavnet lútandi K. Rygh S. 44. Bedre vilde det dog kanske være at
forklare lste Led Lus- i en opr. tosta velses Form af * Lund s-, Gen. af lundr
m., Lund. Dette Forled vilde da være det samme som i Lusnes i Etne
(GN. 56), der i 1668 og 1723 ligeledes er skr. Lius- (derimod Luss- 1610. 1612).
Dog kan n i Lustveit, af*LundsJveit ?, ikke være bortfaldt ved
Dissi-milation (Indl. S. 21) saaledes som i Lusnes, af *Lundsnes. Ligesom
Lusnes er sms. med Navnet paa Nabogaarden Lunde, kunde ogsaa Lustveit
forudsætte et Gaardnavn * L u n d r. Dette vilde da have været det opr.
Navn paa Nabogaarden Præsthus (GN. 5), som ialfald i den sidste Del af
den katholske Tid har været Præstegaard. Efter Kraft 1 IV (1829) S. 563
stod Kirken paa denne Gaard, hvis ene Brug da var beneficeret
Præstebordet, og hvis andet Brug var Præstens Enkesæde. Tænker man sig, at
Kirken her i Ølve, som paa mange andre Steder i Landet, var reist paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
