Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. KVINNHERRED
25"
46. Morangsiies. Udt. ma ringsnese. — Morangernes 1610.
1612. 1668. Morangsnæs 1723.
* Maurangrsnes, sms. med det opr. Fjordnavn Maurangr.
Gaarden ligger paa det fremstikkende Nes paa Nordsiden af
Mauranger-fjordens Munding. Bygden omkring denne Fjord kaldtes i MA. Maurangr,
skr. i Maura n gre MB. 42, 1309. 172. BK. 66 a. b. Nu udtales Navnet
paa denne Bygd Maaringa, hvilket forudsætter Flertalsformen ’Maurangrar;
denne kan være motiveret derved, at Fjorden længst inde deler sig i 2 Arme,
nu kaldet Nordpollen og Østerpollen. Ogsaa det opr. Fjordnavn Hosangrar
har Flertalsform. Se N. Fjordn. S. 72. Fjordnavnet Maurangr er sms.
med angr m., Fjord (Indl. S. 42). 1ste Led MJanr- hænger vel sammen
med Adj. møy r r, mør, Folkesprogets maurast, at skjørne, Adj. mauren,
sprød, morken, og Maurvid m., tør, sprød (mauren) Ved i det Indre af
Naaletræer. Nærmest i Betydning kommer det vel dette sidste Ord, saaledes at
Maurangr, ligesom Fauskanger i Herlø (GN. 29) og Fauskevaag i
Trondenes, opr. kan have betegnet: Fjorden, ved hvilken lindes Fausk eller
morken, halvraadden Ved.
47. Eikenes. Udt. eidenes. — Egenes 1610. Eggenes og
Øfre Eigenes 1668. Egenæs og Øfre Egenæs 1723.
•Eikines, af eiki’n., Egelund (Indl. S. 31. 48), og nes. Samme
Navn i Skaanevik (GN. 15). Derimod er Eikenes i Etne (GN. 17), udt.
«Vkanes, sms. med Gen. Flertal af Trænavnet eik.
48. 49. Øijorden. Udt. øi’jörö. — = Gieristeigen 1668.
Gieristeig 1723. (?)
Iste Led er det samme som i Folkesprogets Øydegaard, Øydemark, en
Adjektivstamme øyöi- (jfr. got. au]) eis, øde), der staar ved Siden af
auðr, øde, paa lignende Maade, som man har Adjektivstammen vil li- i
en Række Sammensætninger ved Siden af v i 11 r, vildfarende. Bd. XVI S.
151. Øijorden er et særlig i dette Amt alm. Stedsnavn, som ogsaa
forekommer i N. Bergenhus Amt og ofte i Nordlands Amt. — Det lier med Tvivl
anførte ældre Navn er vel sms. med GN. 58.
50. Braatun. Udt. bratún. — Bratun 1610. Braatun 1668.
1723.
* Br vi art ü n eller ’Brúatún, sms. med tún n., som paa
Vestlandet bruges om en enkelt Part i en Gaard (Indl. S. 82). Iste Led er Gen.
af br li f., Bro, med Overgang af ú a til á som vanlig i dette Ord (Indl. S.
45 f.). I * B r ú a r-, senere ’Brå-, er det 2det r svundet ved Dissimilation
(Indl. S. 21), men Navnets Iste Led kan ogsaa være ’Biiia-, Gen. Flt.
Gaarden ligger ved Sammenløbet af 2 Elve.
51. Mellus. Udt. meús (ogsaa hørt mjús). — Medhuus 1567.
Mehuus 1610. 1668. 1723.
* M i ð h ú s eller *Miðhúsar, de midtre Huse, den midtre Gaard.
Jfr. under Forklaringen af GN. 81.
52. Bakke østre. Udt. bakha. — Bacehe 1567. Backe 1610.
1668. Bache 1723.
Dat. af bakki m., Bakke. — Jfr. GN. 101.
53. Bergstø. Udt. båWrstø. — Berstøe 1668. 1723.
Sidste Led er s t q ð f., Landingsplads for Baade (Indl. S. 80).
54. Flatebo. Udt. flatébø. — [Nordfiørd NRJ. II 520].
Nord-fior 1563. Fladebøe 161Ö. 1668. Fladebø 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
