Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
SØNDRE BERGENHUS AMT
* F1 a t i b æ r, af Adj. flatr, flad: Flädgaarden. Samme Navn Andes
i Vikør (GN. 64) og i Jondal (GN. 18), hvor det i MA. er skr. i F 1 a t a b ce.
Paa Østlandet i Formen Flateby. — Navneformerne fra 1519 og 1563 betegne
egentlig Nordpollen, ved hvis Bund Gaarden ligger.
55. Øire. Udt. øire. — a Øyrum MB. 42 (DN. XII 35, 1308).
Orre 1567. Øre 1610. Øyre 1668. Øre 1723.
0 y r a r, Flt. af ø y r r f. (Indl. S. 88). Nutidsformen synes dog at
henvise til Entalsformen (á) 0 y r i, Dat. Ligger mellem 2 Elves Udløb.
56. Nerlius. Udt. né’rús. — [Nederhus NRJ. II 520],
Neder-huus 1563. Nesthuus 1610. Nerhuus 1668. 1723.
’Neðrihús eller *Neðrihúsar, de nedre Huse eller den nedre Gaard.
57. Øverhus. Udt. øvrüs. — Offwerhus NRJ. II 520.
Øfre-huus 1563. Orhuus 1567. Øffrehus i Moranger 1614. Øfre-Huus
1668. Øfrehuus 1723.
*0frihús eller *0frihúsar, de øvre Huse eller den øvre Gaard.
— GN. 56 og 57 ere utvivlsomt Parter af en ældre Gaard.
58. Gjerde østre. Udt. jære. — Gierde NRJ. II 520. 1563.
Giere 1610. Gierde 1668. Giære 1723.
Se GN. 32.
59. Sundal. Udt. sonndal. — Svnndall i Maurangre BK.
66 a. b. Sundal NRJ. II 520. Sundall 1563. 1567. 1610. 1668.
Sundal 1723.
Da Gaarden ligger paa Sydsiden af Maurangerfjorden, er dens Navn
vistnok at forklare som «den søndre Dal», til Adskillelse fra de Dalfører,
som gaar op fra Østerpollens og fra Nordpollens Bund. Denne Betydning
have t. Ex. Sundal i Hegre (Bd. XV S. 5) og Herredsnavnet Sundalen (Bd.
XIII S. 388). Iste Led er neppe det Navn paa en Fiskeelv (eller vel snarere
paa en Fiskeplads i en Elv), som er omtalt i AB. 108. Det heder her, at
der til Ænes (GN. 64) høre «en Fiskeelv ved Gaarden og en anden i
Maur-anger, hvilken heder Sund» («ligger till ein fiske aa wiidh
garden oc annor imorangre som hei ter s u n d>). Dette Navn
Sund turde nemlig snarest foreligge som late Led i «Sundefossen» (Y.
Nielsen Reisehaandbog10 S. 279), en Fos et Stykke oppe i den Elv, der
falder ud i Østerpollen ved GN. 58.
60. Bondlius. Udt. bondhus. — Bondhus NRJ. II 520. 1563.
1567. Bundhus 1610. 1668. Bondhuus 1723.
Kunde være sms. med Mandsnavnet Bonde, som af Matrikelen sees
endnu at være brugt i Dovre; jfr. Bondegaarden, Dovre GN. 8,2. Dette
Mandsnavn anføres i Aasens Navnebog ogsaa fra Nedenes og Nordland; det
kan neppe paavises i Norge i MA., men var da alm. i Sverige og Danmark
(Lundgren S. 31. O. Nielsen S. 16). Jfr. PnSt. S. 47. Bd. III S. 403. IV, 1
S. 3. IV, 2 S. 39. 115. Lind S. 152. Efter Formen kunde det ogsaa, ligesom
mulig Bondi, Asker GN. 51 (Bd. II S. 357, jfr. Bd. IV, 2 S. 202. 253. 321.
XIV S. 60), være sms. med Participiet búandi, boende, beboelig. Nærmest
ligger det dog at forklare Navnet af b ó n d i m., bosiddende Mand; jfr.
Bondøen i Vikten (Bd. XV S. 364). Dets Forled kan da have tjent til at
adskille denne Gaard fra en anden, som ikke eiedes af en bondi, ligesom
«Bondehisken» danner Modsætning til «Kræmmerhisken» (Finnaas GN. 130
og 131). Her har vel Modsætningen været Nabogaarden Sundal, som mulig i
MA. ligesom i senere Tid (se Lexicon over adelige Familier I S. 90) har været
eiet af Adelsmænd; jfr. Forledet Herre- i Gaardnavne (Bd. VI S. 268). Ogsaa
i Vikør (se under «Forsvundne Navne» i dette Herred) har der været en
Gaard «Bondahus».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
