Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. KVINNHERRED
27"
61. Kroke. Udt. lcwTca. — Krogaas, Kroge 1610. Krogge
1668. Kroge 1723.
* K r ó k a r, Flt. af k r ó k r m., Krog, Krumning, undertiden sigtende
til afsides Beliggenhed (Indl. S. 62).
61. 2. Træet. Kaldes hvhatræe.
62. Tveitnes. Udt. tveitnes. — Thuedenes 1610. 1668.
Tvet-næs 1723.
* Þveitnes, sms. med ]) v e i t f. (Indl. S. 83). Ogsaa Gaardnavn i
Haalandsdalen (GN. 71).
63. Fureberg. Udt. foréb&r. — Firibergh AB. 108?
Førre-berg 1563. Furebiergh 1567. Furberrig 1610. Furbergh 1610.
Furreberg 1612. Fureberg 1668. Furreberg 1723.
Hvis Skriftformen i AB. er rigtig og gjælder dette Gaardnavn, har den
opr. Form rimelig været Fyriberg, sms. med fyri n., Sted, bevoxet med
Furu, fura (Indl. S. 81. 51). Den nuv. Udtaleform stemmer ikke overens
hermed, men forudsætter ’Furuberg, hvilbet enten maa forklares af
Træ-navnet fura f. eller af et deraf dannet Elvenavn Fura, se NE. S. 61;
Gaarden ligger ved Udløbet af en større Elv. Imidlertid er det derfor ikke
udelukket, at Fyriberg kan være Navnets gamle Form, idet Iste Led i
senere Tid kan være ombyttet med det i Form og Betydning nærstaaende
Grundord fura; jfr. Thj. VSS. 1891 S. 185.
63,2. Galteteigen. Udt. galtateigen.
64. Ænes. Udt. æ’nes. — Ænes Fornm. S. VIII 138. Flatøb.
II 582. AB. 108. [Øness NRJ. I 334.] Enes NRJ. II 520. OE.
143. Eynes OE. 149. Æness DN. III 815, 1532. Enness 1567.
Einess 1610 (var da Fru Anne Trondsdatters Sædegaard). Ennes 1668.
Ænæs med Svaalendal 1723.
Ænes. Om Navnets Oprindelse se under Ævanger GN. 41. —
«Svaalendal» er GN. 66.
65. Sild. Udt. sild. — Sild AB. 108.
Sild f., en liden 0 østenfor Varaldsøen. Samme Ønavn har man i
Selje (GN. 96), udt. Silda, Dat. sVldin,n,e, skr. i Sild Fornm. s. IX 32.
448, Sild Sn. Edda II 492 og flere Steder. Da det AB. 108 siges om Øen i
Kvinnherred, at «der er Sælfangststed» (ther er sællweidhe), maa det
synes indlysende, at Sild (af * S i 1 i ð u, ældre * S e 1 h i ð Ö) er en Afledning
af Dyrenavnet seir m. Mulig er ogsaa Silden i Loppen samme Ønavn.
66. 67. Svoldal store og lille. Udt. svalldål. — Sualdalen
1668. Svaalendal, Underbrug til Ænes 1723.
Navnets Udtale med Enstavelsestone henviser til * S v o 1 u d a 1 r,
antagelig sms. med Elvenavnet * S v a 1 a, Gen. * S v q 1 u, som vistnok snarere
er at forklare af Adj. s v a 1 r, sval, kjølig, end af Fuglenavnet svala f.
Dette Elvenavn er endnu bevaret i Formerne Sulu (i Nannestad) og
Sulu-bækken (i Høland). Se NE. S. 254. Det foreligger mulig ogsaa i Fjelberg
GN. 53.
68. Yaranes. Udt. varanese.
Det høie og langt udstikkende Nes, hvorefter Gaarden har Navn, kan
passende forklares som Varde-Neset, sms. med v a r ð i m.. Sideform til
v a r ð a f. (Indl. S. 84).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
