Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SØNDRE BERGENHUS AMT
nævnte Halvø har paa Vestsiden en saadan Bugt, saaledes at Navnet kan
betyde: Neset, som har en bugr; jfr. Kysnes, Strandebarm GN. 77. Men
kanske betegner * B u g s n e s • snarere: Neset paa eller ved Bøiningen, idet
Strandlinjen fra GN. 140 af danner en stor Indbøining, som afsluttes med
den temmelig dybe og i Bunden afrundede Vaag paa Østsiden af Halvøen,
ved hvilken Gaarden ligger.
144. 3. Borviken. Udt. ló’rvílgó.
Er vel samme Navn som Bordvik i Saude Ryf., i Bolsø og i Velfjorden.
1ste Led synes at være b o r ð n., Fjæl, Planke. Navnet kan have Hensyn
til, at her har været en Oplagstomt for Planker (Bd. XIII S. 278. XVI S.
41). Forskjelligt er Borvik (udt. MVr-) i Lyngdal (Borvigen), i Hyllestad og
i Melø (Bd. XVI S. 178).
145. Røsland. Udt. rø’ssland. — Roseland NRJ. II 516.
Rosseland 1563. Røsseland 1610. Rysseland 1612. Røseland 1668.
Røsseland 1723.
Snarest * R y s s u 1 a n d, af r y s s a (h r y s s a) f., Hoppe. Jfr.
Rysse-bøen, Ørskog GN. 22, 4, Rysseviken, Herø GN. 59, 2, samt «Ryseholmen»
(efter Kystkartet, hvor det udentvivl er Feil for Rysse-), som ligger ved Siden
af Hestholmen i Herø (Bd. XIII S. 45). Da kort o ikke her i Kvinnherred
som i Nordhordland har en Udtale, der nærmer sig ø, kan Navnet ikke
komme af Rossalan d, saaledes som Tilfældet er med Røsland i
Hosanger (GN. 13).
146. 147. Kaldestad øvre og nedre. Udt. Tcaldesta. —
ecclesia de Caldreghstodum DN. I 199, 1337. BK. 7. Kallested
NRJ. II 516. Kallestadt 1563. 1610. 1614. Kallestad Sogn 1614.
Øfre og Nedre Kalesta 1668. Øfre og Nedre Kaldestad 1723.
Dette Navn, som ogsaa findes i Vikør (GN. 10) og i Ævanger (GN. 71),
anføres PnSt. S. 152 under et Mandsnavn *Kaldrekr. Et saadant «kan
ikke paavises brugt, og de i Stedsnavne alene bevarede Mandsnavne paa
- r e k r vise sig, som oftere paapeget, i de fleste Tilfælde at bero paa
feilagtig Skrivemaade. Navnet anføres . . . med stor Tvivl». Mulig indeholder
Kaldestadbakken i Etne (GN. 42) samme Stedsnavn.
147,5. Teigen. Kaldes teigane.
148. 150. Røirvik nedre og øvre. Udt. røi’rviJçd. —
Ror-wig NRJ. II 516. Rørwig 1563. Rørvig 1610. Nedre og Øfre
Rørvig 1668. 1723.
Se Strandebarm GN. 71.
149. Grøstøl. Udt. grø’støl. — Grødstadt (!) NRJ. I 121.
Grødstoll 1563. Grøstiøll 1567. Grødstøffle 1610. Grødstøl 1668.
1723.
*GrjótstQðull, sms. med grjót n., Sten, hentydende til stenet
Jordbund (Indl. S. 52). Sidste Led er s t q ð u 11 m., se Indl. S. 80.
151. Taage. Udt. vage. — Vage NRJ. II 516. Voge 1563.
1610. 1612. Waage 1668. 1723.
* V á g r m., Vaag. Formen er Dat.
151,3. Troaasen. Udt. trö’åsen.
Neppe gammelt Navn. 1ste Led kan være Trod n., Tagfjæle, Taglægter,
eller Troda f., Stang, f. Ex. Fiskestang, Hesjestang (se Vidsteen). Stedet kan
have Navn deraf, at man her hentede Tagfjæle eller Stænger af forskjellig Art.
Jfr. Valestrand GN. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
