Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
SØNDRE BERGENHUS AMT
I Kirkebygden i Hovedsognet maa have været en Gaard Bjarka,
eftersom Gaarde her siges at ligge i Biorku sokn DN. I 413, 1400.
VI 416, 1412. Efter Kraft1 IV 493 skal ogsaa Kvinnherred Kirke
have været kaldet Bjerkevold Kirke. [Jfr. Oplysningerne om Sognets
Navn og om Kirken S. 28.]
Biorku synes ligefrem at maatte opfattes som Gen. og forklares af
en Nominativ *Bj arka, hvori man kunde være tilbøielig til at se det NE.
S. 14 f. i en Mængde Gaardnavne formodede Elvenavn * Bjarka, Gen.
* Bjorku, d. e. Birke-Elven. Imidlertid Andes der ingen Elv ved Kirken,
idet nærmeste Elv er Mældalselven, som ved en større Høide er skilt fra
Kirkestedet. Da Stedsforholdene saaledes forbyde at antage en Nom. * Bj arka,
bliver det nødvendigt at forklare Bjorku (sokn) med Hensyn til
Oprindelsen som en anden Kasusform end Gen. Man bør da udentvivl gaa ud fra
Dativen (å, i) Bjorku som den Form, der fra først af vistnok har været
den mest brugte. Længe førend man var begyndt at kalde Kvinnherred Sogn
for BjQrku sókn, en Benævnelse, som først kjendes fra Aaret 1400,
har der rimeligvis været et Stedsnavn (å, i) Bjorku, hvis Nominativ
(* Bjork, egentlig Trænavnet) kanske ikke har forekommet i levende Brug.
Til denne Dativ Bjorku har man saa i forholdsvis sen Tid dannet Gen.
Bjorku (som om af Bjarka) i Forbindelsen BjQrku sókn. Der gives mange
Gaarde i Landet af Navnet Bjørke, i MA. skr. á, i Bjorku (Bd. II S. 258.
VI S. 49. 92). Disse ere vistnok i Regelen ikke at forklare af et hverken i
gammel eller ny Tid sikkert paavist Elvenavn * B j arka, men af Trænavnet
b j o r k. Gaardnavnet Bjork, Dat. Bjtjrku, betyder: Birken, eller tildels
vel kollektivt: Birke, Birkelund. Denne sidste Betydning turde kanske
foreligge ved * Bjork i Kvinnherred. Her er der nemlig lige ovenfor Kirken
en med Birk bevoxet Høide, som kaldes bjø^rJçe. Dette er oldn. b i r k i n.,
Birkelund; som saa ofte ellers er her birki blevet ændret til bjørJçe under
Indflydelse fra Stammeordet Bjørk; jfr. Indl. S. 44 og Thj. YSS. 1891 S. 185
samt Bemærkningerne til GN. 63. Fra Formens Side er det utilstedeligt at
identificere Navnet bjørJçe med Bjorku (sókn), idet denne sidste Form
lydret maatte blive til *bjørke (med haardt k); men en real Sammenhæng
synes der dog at bestaa, mulig saaledes, at * Bj ork og bjørJçe ere Navne paa
den selvsamme Lokalitet.
Wiik ved Mæl DN. II 133, 1324 (Afskrift fra 1379).
Y i k f., Vik. — Mæl er GN. 85.
i Brekka i Maurangre MB. 42 (1309). 172.
Brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
Ladehoffde DN. VI 833, 1570.
Kan være ®Loðuh<jfði, af laða (hlaða) f., Lade, og hqföi m.,
Hovde, Fjeldpynt. Eller Iste Led kan være 1 a ð (h 1 a ð) n., i den Indl. S.
63 under 1 a ð a omtalte Betydning af Sted, hvor Varer indlades eller
oplægges til Videreførsel.
Mørdall DN. VI 833, 1570.
Er vel sms. med Plantenavnet m a ð r a ligesom Mørt veit i Alversund
(GN. 32); se under dette. Iste Led kan dog ogsaa være et Elvenavn
Møreller * M y r g- (NE. S. 168 f., jfr. Arkiv f. nord. filol. XXII S. 106 ff.).
[pa Vall NRJ. II 516].
Synes at have ligget i Husnes Sogn og kan derfor ikke være GN. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
