Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 SØNDRE BERGENHUS AMT
17,6. Bruntveit. Udt. bru’nntveit. — Brunstuedt (øde) 1610.
Bruntvet (under Storhaug) 1668. Opført som Underbrug til Storhaug
1723.
Af Navnets Betoning tør sluttes, at det oprindelig har havt tre
Stavelser (jfr. ersland af*Eiriksland, GN. 12). 1ste Led kan altsaa ikke
være b r u n n r m., Brønd (Indl. S. 46). Man tør paa Grund af Udtalen
neppe heller tænke paa b r u n i m., Brand, om et ved Brænding ryddet Sted,
eller Mandsnavnet Brún i (PnSt. S. 52. Lind Sp. 171 f.) eller Gen. (Ent.
eller Fit.) af b r ú n f. (Indl. S. 46). Da Bronsby i Holt (GN. 4), som udtales
brannsbú og i 1670 er skrevet Bronsboe, senere Brøndels-, Brondels-,
vistnok indeholder Gen. enten af Mandsnavnet Brynjolfr eller af
Brtjnd-ulfr (PnSt. S. 54. Bd. VIII S. 39), maa det synes tiltalende at forklare
Bruntveit i Holmedal som sms. af þ v e i t f. (Indl. S. 83, jfr. GN. 18) med
et af disse Personnavne. Enten foreligger da her Brynjolfr (kanske
snarest i Sideformen Brunnolfr, som kjendes fra etpar Steder i
middelalderske Skrifter, se Lind Sp. 177 ff. PnSt. S. 52), eller Brqndulfr,
Brand-ulfr (PnSt. S. 50. Lind Sp. 179 f.), som med Vokalassimilation i 1ste
Stavelse (jfr. GN. 17) allerede i Slutningen af MA. kan være blevet * B r u n
d-u 1 f r. Formen fra 1610 tør lægges til Grund for Navnets Forklaring, idet
s kan være bortfaldt i Udtalen, som i ikke faa Stedsnavne; jfr. Sveen GN. 46
samt videre t. Ex. Lodengaard i V. Gausdal, som i 1344 er skr. i
Lodens-gardi (Bd. IV, 1 S. 206). Bruntveit i Tysnes (GN. 81) er vistnok af
forskjellig Oprindelse.
18. Tveit. Udt. tveit. — Twet NRJ. II 522. Thuedt 1563.
Thuett DN. VI 832. 833, 1570. Thued 1612. Tvedt 1668. Tvet
1723.
* Þ v e i t f. (Indl. S. 83). Jfr. GN. 17, 6, som er sms. med et Mandsnavn
til Adskillelse fra denne Gaard.
19. Holmedal. Udt. halmedal. — Holmudalr BK. 7.
Holmedal NRJ. II 522. 1563. 1610. 1614. 1668. 1723.
Holmudalr, af dalr m. (Indl. S. 47) og Elvenavnet * H o 1 m a, d. e.
Holme-Elven; Holma findes endnu som Elvenavn i Elverum (NE. S. 106).
Ved Udløbet af en Elv, i hvilken findes etpar smaa Holmer. Af forskjellig
Oprindelse er Strandebarm GN. 41,4, mulig ogsaa Holmedal i Søndfjord
(Haulmudaler i BK. ved Siden af H o 1 m u-, H o 1 m a-). Se Bd. I S. 83.
PnSt. S. 133. Jfr. Askøen GN. 7, 6.
19,3. Skaaren. Udt. sJcarö.
Om Folkesprogets Skor, skor f., se Indl. S. 75.
20. Fjellandsbøle. Udt. fjéddlannsbøle. — Fiellanndzbole
1567. Fiellandsbøe 1668. Fiellandsbøl 1723.
Iste Led Fjelland gjenfindes som GN. 22 i Fjelberg; af fj all n. (Indl.
S. 49) og land n. (Indl. S. 63). 2det Led er b œ 1 i n. (Indl. S. 46). Skrives
nu ogsaa undertiden Fjellandsbø ligesom i 1668; men denne Form grunder
sig neppe paa en ældre Udtaleform -bø, som ved Dissimilation (Indl. S. 21)
kunde tænkes opstaaet af -bøie.
21. Matre indre. Udt. matre. — i Mattre DN. VIII 71, 1314.
a Maatre DN. II 237, 1347. Indermatre NRJ. II 522. Mattre 1563.
Mathra 1567. Mathre DN. VI 833, 1570. Matre 1610. 1612. Mattre
1614. Indre Mattre 1668. Indre Matre 1723.
Mat r m., Gen. *Matrs, vistnok oprindelig Navn paa Matrefjorden, i
hvis Bund Matre indre ligger. I denne Fjord fiskes meget Brisling og Lax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
