Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
47
♦Eiriksland, sms. af land (Indl. S. 63) med Mandsnavnet E i r i k r
(PnSt. S. 63). Samme Gaardnavn er Finnaas GN. 118.
13. Lerviken. Udt. Wrvikjb. — Leruigh 1610. 1612.
Leer-wigen 1668. Leervig 1723.
Gaarden har leret Jordsmon. Samme Navn er Lerviken, Askoen GN.
40, ligeledes udt. ItÉ’r-, sms. med le ir r m. (Indl. S. 65).
14. Ølfernes. Udt. y’llfernes (ogsaa opg. ø’tt-). — Elffersnes
NRJ. II 522. Elforsnes 1563. Ellførnees 1567. Ølffernes DN. VI
833, 1570. Ølfarnes 1610. 1612. Elfarnæs 1668. Ølfernæs 1723.
Efter en utrykt Optegnelse af S. B. er Navnet opstaaet af*Alfornes,
sms. med * al for, et Sted, hvor der er almindelig Færsel; jfr. Folkesprogets
aalfaren, Adj. «om en Vei, som kan befares af alle og enhver» (Aasen). De
ældste Skriftformer henvise dog snarere til *Alfærisnes (af * a 1 f oe r i n.,
med væsentlig samme Betydning som det af S. B. antagne * a 1 f o r); her er
da -s- bortfaldt ved Dissimilation (Indl. S. 21), og 2den Stavelses Vokal har
paavirket Vokalen i Iste Stavelse, førend den svækkedes til -e-. Gaarden
ligger yderst paa Halvøen mellem Høilandssund og den Fjord, som gaar ind
til Aakre. Her har fra gammel Tid været et meget befærdet Overfartssted
til Skaanevik. Af * alf o r eller «alfara f. forklarer S. B. (NE. S. 344)
en Bække andre Stedsnavne: Olfurø, 0 i Fitje, udt. allfåro (i Seilleden paa
Vestsiden af Stord); Ølvora, Elv i Singsaas; Aalvora, 0 og Gaard i Kinn
(GN. 20), i Aluor BK. 19b; Olvorren, 0 i Frænfjorden, Romsdalen (efter
Karterne); Aal vara, Fjordstrækning ved Bratvær, i Vest for Smølen,
Nord-mør. I de sidste Navne er f i Begyndelsen af 2det Sammensætningsled gaaet
over til v, ligesom f. Ex. i tvévaldr = tvéfaldr, Þorvastr =
Þorfastr (Noreen, Altisl. Gramm.3 § 232 Anm. 1). Mulig hører ifølge
S. B. hid ogsaa Alfarskjær i Gjerdeviken, Aure, Alfarvand i Fjeld (ved Vei)
og Elfarvik i Nerstrand (GN. 36), udt. ellfarvik, skr. Øllfaruigh 1602,
Ølfar-vig 1661, Ølføruig 1618. Jfr. Aafarnes (skr. Alfar- 1610 og senere) i Veø,
Bd. XIII S. 260 f., hvor der mindes om oldn. alfar (eller álfar) n.
Hoved-løb i Vand (se Fritzner og Vigfusson) og om Iste Led i Ordet Alfarvei (af
að alfar-, se Falk og Torp), Hovedvei.
15. Eikenes. Udt. eidenes. — Egernes 1610. Egennes 1612.
Eigenes 1614. Echenes 1668. Egenæs 1723. Herunder indgaaet:
Bergethun 1563. Bertunn 1610. Bertun 1668. 1723.
*Eikines, se Kvinnherred GN. 47. — Navnet paa den herunder
ind-gaaede Gaard kjendes endnu; udt. bæ’rrtún. Se Varaldsø GN. 3.
16. Utaaker. Udt. utaker. — Vdhagher DN. XII 198, 1463.
W tager NRJ. II 522. Vdangher NRJ. I 128. Vdager 1563. 1610
1612. 1614. 1668. Udager 1723.
Ut ak r, den ydre, længere ude i Fjorden liggende Ager; mulig i
Modsætning til GN. 53 Aakre (jfr. ogsaa GN. 46 Alsaaker).
17. Storhaug. Udt. starhag. — Storehowg NRJ. II 522.
Storehug 1563. Storhoug 1567. 1610. 1668. Storhoug med Bruntvet
1723.
*Stórihaugr, den store Haug. Vokalen i Iste Stavelse skyldes
Assimilation (Indl. S. 21 f.). Samme Navn er Valestrand GN. 28, 2.
17.2. Sanden. Udt. sa’en.
17.3. Rinden. Udt. ri’ndó.
Best. Form af Rind f., Jordryg (Indl. S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
