Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. SKAANEVIK
55
65. Braaskot. Udt. bra skåt. — Braaschott 1668.
Braa-schaat 1723.
•Brúaskot. 2det Led er skot n., som i Stedsnavne ofte sigter til
Fremspring af Land, især høit Land, og opragende Høider; ogsaa (saaledes
i Søndhordland) om et Sted, hvor Tømmer skydes ud over et Berg (Indl.
S. 76 f.). Ligger under en steil, noget fremspringende Høide, indenfor et
lidet bredt Nes. Veien fra Gaarden til Søen er saa bråt, at der om Vinteren
paa flere Steder maa anvendes Stiger (Vibe S. 123). Hertil sigter vistnok
Iste Led * B r ú a, som er Gen. Flt. af brú f., Bro (Indl. S. 45).
Vokalforbindelsen -ú a er i dette Navneled nu oftest gaaet over til -aa. Jfr. Ulvik
GN. 48.
66. Glaamen. Udt. glá’mó, Dat. glåmen. — Glugmoe 1610.
Glomen 1668. 1723.
Forklares NE. S. 74 som et Elvenavn ’Glåma, Navn paa et lidet
Tilløb fra Øst til den Elv, som falder ud ved Tysse (GN. 63). Elvenavnet
Glåma (Glommen), som bl. a. kjendes fra Østerdalen, betyder efter S. B.
(i «Beskrivelse af norske vasdrag» I S. 351) «den blegblaa, den blege>; jfr.
Glaama f., en blaaagtig Plet i Huden; glaamen, bleg, med et sygeligt
Udseende (Aasen). Her maatte * G 1 á m a betyde omtrent det samme som
Blaa-elven i Holmedal Sogn, der af Vibe S. 118 beskrives som «en egte Bræelv
med blaahvidt, ugjennemsigtigt Vand». Det er dog at mærke, at der for
Gaardnavnet ogsaa er opgivet en Udtaleform glåmen, Dat. gla ma som, om
den er rigtig, maa være Hankjøn, saaledes at Navnet bliver det samme som
Glaamen (hvormed Glaamsmyr er sms.) i Halse K. (Bd. XIII S. 451 f.) og
Glaamen i 0. og V. Toten (Bd. IV, 2 S. 81. 109). Hermed er Bd. V S. 143
videre sammenstillet Glaamsletten i Aal, som der forklares af et Subst. * glåm r
m. med Betydningen »(blaalig) Myr»; jfr. Glåma, Navn paa en Fjeldvidde
i Isafjords Syssel paa Island. Ogsaa Glaamen i Skaanevik kunde efter
Beliggenheden vistnok sigte til en (myret) Fjeldstrækning, enten nu den opr.
Form er * G 1 á m a (som det islandske Navn) eller * G1 á m i (som
Gaardnavnet i Halse og paa Toten). Bd. XIII S. 472 er der i Anledning af
Glaamen i Halse (jfr. ogsaa Bd. IV, 1 S. 227) mindet om Folkesprogets Glaam
m., Udsigtspunkt (til glaama, stirre); men denne Betydning synes ikke at
passe ved Glaamen i Skaanevik.
67. Mosdalen. Udt. mó"ssdalen (ogsaa mo’s-). — Mosdal 1668.
Mosdalen 1723.
1ste Led indeholder vistnok Navnet paa Dalens Elv, ved hvis Udløb
GN. 69 Mosnes ligger. Dette kan være samme Navn som *Mqs, Gen. Mas
arkenere ved Analogi * Mosar-), hvormed Herredsnavnet Mosviken (skr.
M a s a r v i k Fornm. s. IV 92, M o s a w i j k AB. 26, M o s a w i k AB. 117. DN.
V 489, 1439) er sms.; se Bd. XV S. 162 og NE. S. 164. Men kanske snarere
foreligger i Mosdalen og Mosnes et Elvenavn. dannet af m o s i m., Mose,
Myr (Indl. S. 67 f.). Paa Elvenavnet Mors- (NE. S. 164) tør man her ikke
tænke, da dette neppe i Udtalen kunde være blevet til WO S- (saaledes som
Udtalen af GN. 67 ogsaa er opgivet for mig).
67, 1. Hjortedalen. Udt. joWtedalen.
Kan paa Grund af Vokalen e i 2den Stavelse ikke være direkte sms.
med Dyrenavnet hjortr, Hjort, men maa indeholde det deraf afledede
Elvenavn * Hj arta, Gen. Hjortu; se NE. S. 104. Jfr. Kvinnlierred GN- 30.
Ligger ved et Tilløb til den Elv, som har givet GN. 67 og GN. 69 Navn.
Inde i Aakrefjorden findes nu ikke Hjort, derimod længere ude i Holmedal.
68. Lunddalen. Udt. ló’nndalen. — Lundal 1668. Lundalen
1723 (da øde i over 20 Aar).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
