Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
SØNDRE BERGENHUS AMT
58. Bjelland. Udt. bjédland. — Belland NRJ. II 523. Billandt
1563. Biellandt 1563. 1610. 1612. Bielland 1668. 1723.
Se Kvinnherred GN. 152.
59. Intveit. Udt. inntveitó. — Enetuedt 1610. Ennetued
1612. Eintved 1668. Entvet 1723.
Sandsynlig *Eini]>veit (i bestemt Form), sms. af ]>veit f. (Indl.
S. 83) og enten Trænavnet e i n i r m., Ener, nu i det sydlige Søndhordland
Einar (nordligere Brake m., jfr. Finnaas GN. 78), eller kanske snarere det
deraf afledede *eini n., Sted, bevoxet med Ener (Indl. S. 48, jfr. S. 31).
Iste Led er neppe et Elvenavn *Eina, Enerelven (NE. S. 38), som kunde
tænkes at have været Navn paa den lille Bæk, ved hvis Udløb Gaarden
ligger.
60. Gjuve. Udt. jue. — Diuffue 1612. Diue og Lille Diue
1668. Diuve med Lille-Diuve 1723.
Er Dat. Ent. i ubestemt Form af det ved Yaraldsø GN. 20 omtalte
Gjuv n.
61. Tysseteigen. Udt. tø" sseteien. — Tøsteigen 1668.
Tøsse-teig 1723.
Opr. Teig under GN. 63.
62. Bakke. Udt. balla. — Bache 1610. 1668. Bache 1723.
*Bakki m., Bakke (Indl. S. 43). Udtaleformen er vel udgaaet fråden
gamle Dat. i ubestemt Form, men kan ogsaa være Gen. Fit.
63. Tysse. Udt. tø’sse. — Thiosse 1610. Tøsse 1612. Tøse
1668. Tysse 1723 (anføres da som ødelagt af Fjeldskred for over
37 Aar siden og foresloges udslettet af Matrikelen).
Opr. Navn paa den Elv, ved hvis Udløb Gaarden ligger. Dette
Elve-navns gamle Form kan ikke sikkert bestemmes. I NE. S. 281 f. opføres fra
S. Bergenhus Amt 9 Elve af en Stamme Tyss-: 2 af disse ere i MA. skrevet
i Þy ssu (Samnanger GN. 112 og forsvundet GN. i Manger), Nom. * I? y s s a,
af juss, ])urs m., Tuss, Trold, altsaa Troldelven. Af samme Oprindelse
ere vistnok ogsaa følgende 4, som ikke kjendes i Skriftformer fra MA.: Tyssa,
udt. tý ssó, Elv i Ulvik; Tyssedal, Os GN. 58, skr. Twssedal 1520; Tyssen,
Hosanger GN. 37 og Ævanger GN. 2. Derimod turde Tyse i Stord (GN. 22)
paa Grund af Udtalen med langt y snarest komme af * J? ý s a (til oldn.
Jausn f., Støi, Tummel, Jjóstr m., Heftighed, Voldsomhed, jeysa. drive
frem med stærk Fart, J) y s s m., Opløb, Tummel, ji y s j a, storme frem). I
Modsætning til disse 7 Navne har Elvenavnet Tyssa i Ullensvang (udt. ty SSÖ)
opr. havt 1?- i Fremlyd, som det sees af det dermed sms. Tyssedal,
Ullensvang GN. 44, skr. i Tyssudale BK. 80 a. Da denne sidste Elv danner
den tvedelte Fos Tyssestrengene, har S. B. (NE. S. 340) fremsat den
sandsynlige Formodning, at dens Navn har været "Tvi s s a, Gen. Ty ssu,
og betydet «den tvedelte», af tvis-, got. twis-, «tve-, fra hinanden i to
Dele», hvortil bl. a. oldn. tvistr, tvedelt, hører; jfr. * T y s n i r,
Landskabs-navn (opr. Fjordnavn) i Hosanger, samt Bemærkningerne til Herredsnavnet
Kvinnaherað S. 16 f. Tysse i Skaanevik kan baade forklares af * Þ y s s a,
Troldelven, og af * T y s s a, den tvedelte, idet den Elv, som kommer ned
ved Tysse, dannes ved Sammenløb af to omtrent lige store Elve.
Udtale-formen her og i Samnanger er udgaaet fra den ubestemte Kasusform * Þ yssn
(*Tyssu), medens Elvenavnet ellers i dette Amt er best. Form i Hunkjøn.
64. Eikemo. Udt. ei\em’o. — Egemoe 1610. Egemod 1612.
Eggemoe 1668. Eegemo 1723.
* E i k i m ó r. 1ste Led er e i k i n., Sted, bevoxet med Eg (Indl. S. 31. 48),
2det Led mór m., Mo (Indl. S. 67).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
