Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ETNE
71
1567. Camboe (brugt af Præsten Hans Bugge) 1610. Kambøe 1668.
Kamboe 1723.
* K a m b r m., Kam, Fjeldkam (Indl. S. 59). Formen er Dat. Ent. Ligger
under en Fjeldkam.
35. Støle. Udt. støle. — a Studlu Fornm. S. II 252. VII
231. 246. Flatøb. I 452. II 444. Odd Munk 58. a Stodlu DN. I
170, 1329. [a Stødlu, Stodlum DN. XVIII 11 f., 1343.] pa Stodlæ
NRJ. II 523. [Stodlen NRJ. I 128.] Steøle 1612. Støelle 1668.
Støle 1723.
S t u ð 1 a (S t o ð 1 a) f., afledet af s t u ð i 11 m., Støtte. Har rimeligvis
egentlig været Fællesnavn og betegnet noget opstøttet eller paa Støtter
hvilende, et Stillads eller en Hylde. Ordet kunde da være brugt som
Stedsnavn ligesom hjallr m., der baade betyder Forhøining, Stillads og (i
Steds-navne) en flad Afsats, en Terrasse (Indl. S. 56). Gaarden ligger paa en stor
Terrasse med bråt Fald ned mod GN. 32. — En Fjeldknaus paa Gaarden,
hce’lgaberg, d. e. *Helgaberg, det hellige Berg, henviser ved sit Navn til
hedensk Gudsdyrkelse. Her findes en Helleristning, bestaaende af en Mængde
skaalformede Fordybninger, efter Sagnet frembragte ved Dopskoen paa
Gaards-vagtens Spyd, samt en Del Figurer, som tør tillægges religiøs Betydning; se
H. Schetelig, Naturen 1908 S. 343 ff. Gaarden har fra tidlig Middelalder
været Kirkested. Den eiedes i 12te Aarh. af Erling skakke; jfr.
Bemærkningerne til Skaanevik GN. 86, 4.
35, 5. Uren. Udt. ú’ró.
35. 7. Mulene. Udt. miilaän.
Flt. i best. Form af m ú 1 i m., Mule, brugt om høie og bredt sluttende
Nes (Indl. S. 68).
35.8. Stykket. Udt. stø’lçke.
35.9. Solheim. Udt. só’leim.
Yist temmelig nyt Navn.
36. Søreim. Udt. sø reim. — [a Sudreime DN. XVIII 12, 1343.
Swderem NRJ. I 128.] Sødrim NRJ. II 524. Sørem 1563. Sorim
1610. Søreid 1612. Søremb 1668. Sørem 1723.
*SuÖreimr, Sørgaarden, sms. med h e i m r. Jfr. flg. GN.
37. Austreim. Udt. austreim. — Østrem NRJ. II 523. 1563.
Østrim 1610. 1612. Østrimb 1668. Østrem 1723.
®Austreimr, østgaarden. Yed denne og den foregaaende Gaard
angiver vel Betegnelsen af Himmelegn Beliggenhed i Forhold til GN. 35.
37,3. Kjedl. Udt. Jçedel.
Paa en «Hjell» (oldn. hjallr, Indl. S. 55).
37, 5. Bogen. Udt. bo’jen.
* B u g r m., hvorom se Indl. S. 46.
37, 10. Rotten. Udt. ratten.
Ligger paa en liden Høide med Hældning ned mod Elv. Hvis Udtalen
er rigtig opgivet, er Navnet en svagt bøiet Sideform til Rott m., som ifølge
Ross bruges i Søndliordland om et fladtrykt Forbjerg eller Jordfremspring.
Samme Navn er GN. 45, 4, hvis Udtale med tostavelses Tonelag jeg har faaet
bekræftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
