Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. FJELBERG
83
kan siges med Sikkerhed om Navnets Oprindelse. Da det forekommer saa
ofte, tør det ikke, som foreslaaet i NE. S. 90 f., forklares som en
Sammensætning af land med et Elvenavn Hand-. Snarere er det at sammenstille
med Hande i V. Slidre, i oldnorsk Form Hangðir (a Hongdum DN. I
131, 1316. Yl 89, 1316, i Honddom DN. VII 342, 1403), hvilket er
forklaret som Flt. af et ellers ukjendt Ord * h a n g ð eller * h o n g ð f., bråt,
udoverhængende Høide, der synes at være nær beslægtet med Verbet h a n g a,
h é k k, at hænge (intransitivt); se Bd. IV, 2 S. 285 f. Paa lignende Maade
kan Handeland komme af*Hangðaland og indeholde det nævnte Ord i
Gen. Flt. Det kan da sammenlignes med Haugeland i Kvinesdal, der kan
betyde: hængende Land, med Hensyn til Gaardens Beliggenhed paa en Høide,
der falder bråt ned mod Fjorden (O. R. i L. Daae, En Krønike om
Kvinesdal, S. 109). Alle Gaarde af Navnet Handeland sees paa Karterne at ligge
lige under eller nær bråt Fjeld. Da ogsaa Handegaard i Jondal (GN. 23)
ligger under bråt Fjeld, turde ligeledes her foreligge Navneledet * H a n g ð a-.
En anden Dannelse med lignende Betydning til Verbet han ga formodes
Bd. IV, 2 S. 286 at foreligge i Gaardnavnet Hangran i Byneset (Hangrar i
Gen. DN. III 7, 14de Aarh.; af Hangrom AB. 58) og i Fjeldnavnet
Hangersknolten, N. for Vossevangen, begge omtalte af O. R. uden nogen
Forklaring (Bd. XIV S. 321). — GN. 1—6 ligge paa Fastlandet.
2. Gangstø. Udt. gangstø. — Gangstø (ryddet under
Handeland) 1723.
Oftere forekommende Navn fra Flekkefjord til Nordland. Her i Amtet
findes det ogsaa i Vikebygd (GN. 2) og i Fuse (GN. 6). Sidste Led er st<jð f.,
Landingsplads for Baade (Indl. S. 80). Iste Led kan ikke sikkert forklares,
da man ikke har Skriftformer fra MA. Det synes at have Sammenhæng
med Gjengstøen i Halse R. og i Hevne, hvilket Gaardnavn Bd. XIII S. 451
antages at indeholde Adj. g e n g r, gangbar, skikket til at gaa paa. Man
kunde gjette, at Gangstø, ligesom Gjengstøen, betegner en Stø med Stenvorrer
paa begge Sider, som ere byggede saaledes, at man bekvemt kan gaa udover
paa dem. Ialfald synes Gangstø at maatte forklares af g an g r m., Gang,
Gaaen, ikke af gagn, som i Navne kan have forskjellig Betydning
(«lige-overfor» eller en Betydning som i gagnvegr, Gjenvei, Benvei; at mærke
er ogsaa gagn n. om Fiskeredskaber, jfr. Bd. XIII S. 472); jfr. Thj. VSS. 1882
S. 30. Bd. XIV S. 70. I Søndhordland udtales g a n g r m. nu Gang, medens
gagn n. lyder Gagn.
3. Talén. Udt. vald. — Vadelø 1563. Valenn 1567. Vallenn
1610. 1668. Walen 1723.
Samme Navn (med samme Udtale) er Valstrand GN. 8. Efter
Beliggenheden paa begge Steder er det sikkert en Form af v a ð i 11 m., grundt Sted
i Vand, grundt Sund (Indl. S. 84). Det ser nu ud som et Hunkjønsord i
best. Form; men da va ð ill aldrig er Hunkjøn i Bygdemaalene, maa man
gaa ud fra en opr. Dat. Flt. * való^ som har faaet Enstavelsestone ved
Indvirkning fra de enstavelses Hunkjønsord.
4. Eikeland. Udt. eilçelann. — Egeland 1614. Eggeland 1668.
Egeland 1723.
*Eik il and, se Kvinnherred GN. 33.
5. Sundsteigen. Udt. só’nnsteigen.
Har mulig hørt under den nærliggende Gaard Sunde i Husnes Sogn,
Kvinnherred GN. 153.
6. Munketeigen. Udt. mó’nJcateigen. — Muncheteig 1668.
Moncheteigen 1723.
Er vistnok at sætte i real Forbindelse med Halsnø Kloster (GN. 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
