Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
SØNDRE BERGENHUS AMT
7. Brandvik lille. Kaldes vættla brannvíJgó. — [Lillebranduigh
NRJ. II 528.] Branduig 1563. Lille Branduig 1612. Lille
Brand-uigenn 1614. Lille Brandwig 1668. Lille Brandvig 1723.
Iste Led er vistnok br an dr m., sigtende til den Brænding, som er
anvendt ved Jordens Rydning (Indl. S. 45). Sammensætningen Brandvik
tindes ogsaa paa to Steder i Bjugu (Bd. XIV S. 33. 38). — Kaldes «lille» i
Modsætning til Nabogaarden Brandvik «store» i Stord (GN. 2). — GN. 7—10,
som ligge paa Huglen, ere overførte til Stord Herred.
8. Tveit. Udt. tveit. — [Twedt NRJ. II 528.] Thued 1612.
1614. Tuedt 1668. Tvet 1668.
Om J) v e i t f. se Indl. S. 83.
9. Sørhuglen. Udt. sørhugglö, hu’ggló. — i Huggul DN. I
126, 1314. i Hughl DN. X 27, 1327. Hugl blandt Ønavnene i
Snorra-Edda. [Soderhoglem NRJ. II 528.] Sødreliuglenn 1563.
Sørhuglen 1612. Huglenn 1614. Sørhuglen 1668. Søre Huglen 1723.
Hugl f., nu hu’ggló (best. Form), er Navnet paa den ø, paa hvilken
GN. 7—10, samt Stord GN. 1 — 3 (deriblandt GN. 2 Nordhuglen) ligge. Samme
Navn bærer ogsaa Øen Hugla i Nesne, ligeledes udt. med Enstavelsestone;
efter Kartet kaldes den høieste Fjeldtop paa denne 0 Huglen (Bd. XVI S.
115). Ønavnets gamle Form er Hugl, mulig opr. Nom. Hugnl (skr. Huggul
i 1314, ligesom samme Brev har lauggardage n), Gen. H u g 1 a r. Det
synes, naar bortsees fra Kjønnet, at være samme Ord som tysk Hügel m., Haug,
Høide, og er da ved Afledningsendelsen -il- (som vexler med -ul ) dannet af
samme Rod som haugr m., Haug, og Adj. hår, høi. Jfr. Tysnes GN. 169.
10. Rossbø. Udt. rø’ssbø. — Rossbø 1614. Rosbøe 1668.
Raasbøe 1723.
Da gamle Skriftformer mangle, tør jeg ikke træffe noget Valg mellem
de Muligheder for Forklaring, som frembyde sig.
11. Halsnøkloster. Kaldes Mø’sster. — i Halsnu DN. IV 70,
1307. 83, 1310. III 99, 1313. I 199, 1337. IV 412, 1388. V 256,
1392. I 575, 1445. i Haulsnu DN. I 105, 1308. 126, 1314. X 27,
1327. I 201, 1338. IV 87, 1311. VII 174, 1338. i Houlsnu DN. I
128, 1315. i Holsnu DN. I 491, 1422. IV 628, 1436. MB. 198. i
Hausnu DN. IV 87, 1311. i Hosnu DN. IV 74, 1308. i Hosno MB.
143. i Holsne DN. IV 704, 1466. Halsnæy DN. VII 173 (14de
Aarh.?). Halsnoy DN. IV 453, 1392. Holznø DN. X 159, 1452.
Holsnø smst. 160. Hosnøn DN. IV 704, 1466. [i Holsnø DN. XV
106, c. 1500. i Halssnøy kløster DN. XV 129, 1522.] i Halsne DN.
I 786, 1530. [Halssne klosther DN. XV 670, 1538.] [Halsznøe k.
DN. XV 3, c. 1308 (Afskrift fra 17de Aarh.).] Halsenøe Kloster 1668.
Halsnø Closter 1723.
H a 1 s n a, Gen. Holsnu. Om dette Ønavn, som ogsaa ellers kjendes,
findes følgende Optegnelse af O. R.: «Halsnø. Mest bekjendt som Navn paa
en 0 i Fjelberg Pgd. i Søndhordland, hvor der i Middelalderen stod et
Kloster. Navnet (der maaske ei nu bruges af Almuen, som nok pleier at
kalde Øen Klosterøen) er oprindelig usammensat Ord af svag Hunkjønsform,
H a 1 s n a, i andre Bøiningsformer skrevet H a 1 s n u, H a u 1 s n u eller H o 1 s n u.
Undertiden skrives Hosnu, Hausnu, tydende paa en afslidt Udtale, hvori
1-Lyden var forsvunden. Til Sammenligning kan anføres ’) Halsnø i Fister
Sogn i Ryfylke, udt. Halsne, skr. Halsne, Hasne, Halsen i Begyndelsen af
16de Aarh. 2) Holsnøen i Masfjorden [GN. 17] i Nordhordland, udt. Hålsøine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
