Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. S VEEN
107
Lauvaas. Udt. lauås. — Loffaas 1610. Løvaas 1668.
Løfaas 1723.
* L a u f á s s, af 1 a u f n., Løv. Jfr. GN. 43.
45. Kinn. Udt. k,inn. — Kindt 1610. Kind 1668. 1723.
* K i n n f., Fjeldside (Indl. S. 60).
46. Einberland. Udt. ø’mbelann. — Imberland NRJ. II 525
[Inb i Udgaven], Imbeland 1563. Imberzlannd 1567. Emberland 1610.
1612. 1668. 1723.
Formen fra 1567 kunde henvise til ’Engilbriktsland,
*Engil-bertsland, sms. med Mandsnavnet Engilbrikt, Ing(e)bret. Dette er
et tysk Navn (oht. Ingobert, Ingibert, Ingibret), som i Norge i
den nævnte mindre opr. Form er blevet almindeligt i 15de Aarh., se Lind;
jfr. P. A. Munch, Saml. Afh. IV S. 119. I Mandtalslisten fia 1519
forekommer Engilbret 2 Gange som Navn paa Mænd i Sveen og Vikebygd (NRJ.
II 525). Det vilde dog være meget dristigt at antage dette fremmede
Mands-navn i en Sammensætning med land, da en saadan neppe kan være yngre
end den tidligere MA. (Indl. S. 64). Vistnok kunde man til Støtte for denne
Forklaring anføre, at det nævnte Mandsnavn i Danmark er optaget allerede
i 2den Halvdel af Ilte Aarh.; paa en Runesten fra Taarnborg, Slagelse
Herred, Sjælland, omtales nemlig en Mand igibrit (eller iki brit), d. e.
Ingibret, hvis Fader havde et dansk Navn; se Wimmer, De danske
Runemindesmærker II S. 479. Dog maa det erindres, at norsk Navneskik i MA.
afviger stærkt fra dansk, saaledes at Navnets Forekomst i Danmark i Ilte
Aarh. ikke tillader nogen Slutninger for Norges Vedkommende. Hvis
Gaard-navnet var sms. med Engilbert, maatte -s- være svundet i Udtalen som
ikke sjelden i norske Stedsnavne; jfr. Skaanevik GN. 17,6. Tryggere synes
det dog at lade Formen fra 1567 ud af Betragtning. Navnet kan da udledes
af*Ingibjargarland, sms. med Kvindenavnet I n g i bj q r g, Ingeborg
(PnSt. S. 143). Med Hensyn til den stærke Sammendragning kan henvises
til Etne GN. 80. Vokalen ø i 1ste Stavelse kan skyldes Indvirkning fra de
følgende Læbelyd -mb-.
47. Aasbu. Udt. asbü. — Aasbøe 1668. Asbøe (synes rettet
til Asbue) 1723.
Betyder vel «Aas-Gaarden»; om b ú n. se Indl. S. 46.
48. 50. Tjernagel nordre og sondre. Udt. Jç&rnägel. —
Hiarnagli Fornm. S. V 7. Flatøb. II 306. Olaf d. heil. S. 1853 S.
180 (Varianter: Hiarnæli, Havrnagli) Thiernagell 1612. Tiernaglen
og Vester Tiernaglen 1668. Nordre og Søre Tiernaglen 1723.
Hjarnagli m. betyder ligefrem: Sverdnagle. Navnet er i Betydning
nærmest at sammenligne med Skjoldknap i Nes Hdm., som maa betyde:
Skjoldbule (det runde, ophøiede Beslag midt paa Skjoldet) og som Gaardnavn
maa sigte til en Høide af Form som en saadan (Bd. III S. 60); jfr.
Kobbernaglen, et Skjær mellem Ladegaardsøen og Nakholmen i Kristianiafjorden.
Ogsaa det usms. Knapp (eller i anden Form Napp), en Knap, bruges ofte som
Stedsnavn, som Navn paa Høider, paa Skjær og Holmer og paa smaa rundagtige
Halvøer, som blot ved et smalt Eid hænge sammen med det faste Land (Bd.
I S. 192); jfr. Valestrand GN. 10.3, Manger GN. 68,10 og Lindaas GN. 68.
Saaledes hede nogle smaa Holmer lidt nordenfor Tjernagel efter Søkartet
Napholmene. Det ligger da nær at antage, at ogsaa Hjarnagli opr. er
Navn paa en Holme. Lige udenfor Gaarden er der 3 smaa Holmer, af hvilke
den yderste, Tjernagelsholmen (GN. 49), ligger mere frit og er af rundagtig
Form, og det bliver da en naturlig Formodning, at det er til denne Holme,
Navnet har Hensyn.
48,5. Neset. Kaldes rnägelsnese.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
