Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
SØNDRE BERGENHUS AMT
50. 4. Lodseneset. Udt. Wsanese.
49. Tjernagelsholmen. Udt. Jç&rnügelshålmen. —
Tiernagle-holmen 1723 (ikke skyldsat).
51. Lokue. Udt. lakkna. — Lockne NRJ. II 525. Locknu
1563. Løchnna 1567. Luckne 1610. Lochene 1668. Lochne 1723.
Navnet er enten udgaaet fra Flertalsformen af et Ord * 1 o k n, der er
dannet til Yerbet 1 ú k a, at lukke, ligesom Sogn til suga, at suge, eller
det forudsætter maaske snarere en Nom. * Lokni, Dat. * Lo kna, fra
hvilken sidste Form Nutidsformen kan stamme. I begge Tilfælde sigter
Navnet til Gaardens Beliggenhed ved en indelukt liden Fjordarm, som kun
ved et smalt Sund har Forbindelse med Søen. I sidste Tilfælde er det opr.
Fjordnavn kanske ligefrem at opfatte som den best. Form i Hankjøn af
Participiet 1 o k i n n, «den indelukte>.
52. Hue. Udt. Mia. — Bowm NRJ. I 127. [Boum NRJ. II
525.] Buim 1563. Bue 1610. Boffue 1612. Bue 1668. 1723.
Da Navnet aldrig er skrevet med d (Bud-), tør det vanskelig forklares
af búð f., Bod (Indl. S. 46), saaledes som det alm. Gaardnavn Buer (jfr.
Ullensvang GN. 21), men dtt synes at være Flt. af b ú n., Gaard, beboet
Jordbrug (Indl. S. 46).
53. Lier vestre. Udt. lier. — Lier (ryddet for 30 Aar siden
under Bue) 1723.
* L í ð i r, Flt. af líð-(hlíð) f., Li (Indl. S. 66). — «Østre» Lier er GN.
99. 100.
54. Grimstveit. Udt. gri’mmstveit. — Grimstuedt 1610.
Grims-tved 1668. Grimstvet 1723.’
*Grlms])veit, af det alm. Mandsnavn G r i m r og ^ y e i t f. (Indl.
S. 83). Se PnSt. S. 96. hvor Navnet vistnok urigtig opgives at have
En-stavelsestone.
55. Hovde. Udt. havda. — Hoffde 1610. Hoffd 1612. Hoffde
1668. Hofde 1723.
Se Vikebygd GN. 21.
56. Eltrevaag. Udt <ravåq. — Eltheuoeg 1563 Eitheruog
1567. Elteruog 1612. Eltuog 1610. Elterwaag 1668. Eltervaag
1723.
Snarere * E’1-p t r a v á g r, sms. direkte med Fuglenavnet, e 1 p t r f.,
Hun-svane, end * E 1 p t r a r v á g r, af Elvenavnet * E 1 p t r. I NE. S. 40 f. findes
ikke mindre end 4 Sammensætninger af våg r m., Vaag, med et Forled
Elpt-, hvortil kommer *Elptvik (Eltvik i Selje) 1 Gang. I disse
Sammensætninger er vel Iste Led i de fleste Tilfælde snarere at forklare ligefrem
som Fuglenavnet end som af et deraf dannet Elvenavn, da det maatte synes
paafaldende, at v á g r saa ofte var sms. netop med et saadant Elvenavn.
Jfr. Fritzner2 under e 1 p t r.
56, 7. Sandviken. Udt. sannvik.å.
56, 10. Kverneneset. Udt. kv&dnanese.
Ved Elv. Sigter vel her til en virkelig Kvern, forskjelligt fra Fitjar
GN. 34.
56, 11. Aastoleitet. Udt. åstaleite.
Leite n. bruges i Søndhordland bl. a. i Betydningerne: større Forhøining,
især i en bakket Vei; Malkeplads (Vidsteen). Iste Led er GN. 56, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
