Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
SØNDRE BERGENHUS AMT
79. 2. Botsviken. Udt bassvilçå.
Iste Led er Botn m., Bund, Ende af en Indsø.
80. Fjon. Udt. fjon. — Fionn DN. VI 833, 1570. Fionn 1612.
Fioen og Lille Fioen 1668. Store og Lille Fion 1723.
Dette Gaardnavn, som ogsaa forekommer i Nissedal, er vistnok samme
Ord som det danske Ønavn Fyn, der i oldn. Kilder skrives Fjón, Gen.
Fjons, Dat. Fjóni, gammeldansk F i u n. Af uvis Oprindelse.
80.3. Notebakken. Udt. no"tábákfce,n.
Iste Led er Not f., Garn.
81. Dynje. Udt. dynjå. — Dynnie 1668. Dynge 1723.
*Dyngja f. (best. Form), se Etne GN. 7. Ligger paa en rundagtig
Høide.
82. Kvalvaag. Udt. lcvællvåg. — Hualuog NRJ. II 525 [-uag
i Udgaven], Kualuogh 1563. Qualeuog 1610. 1612. Qualvaag 1668.
Qvalvog 1723.
*Hvalvágr m., af Dyrenavnet hval r m. Hyppigt Navn paa
Vestkysten. Findes som Gaardnavn ogsaa i Austevold (GN. 20; og i Lindaas
(2 Gange, GN. 85 og GN. 147). — I Søndhordland nærmer det lange a sig
til æ, især foran r og 1, t. Ex. i Gar, Dal, Kval (Vidsteen S. VII). Det er
vel denne Vokal, som i den opgivne Udtaleform er gjengiven ved æ. I Navnet
har Vokalforkortning fundet Sted foran -lv- ligesom i Valvatne, Stord GN. 55.
83. Taage ostre. Udt. vaje. — Waage 1668. 1723.
* V å g r m., se GN. 71. 72.
84. Nese. Udt. ncése. — Nesse 1723.
•Nes n. i ubest. Dat.
85. Mækjeland. Udt. mæJçelann. —Megland 1610. Megeland
1612. 1668. 1723.
•Mækiland. 1ste Led er Plantenavnet Mækjer m., Sverdlilje (iris).
Dette Ord, der er det samme som oldn. mækir m., Sverd, opføres af
Vidsteen fra Søndhordland. Jfr. Finnaas GN. 84.
86. Krossgot. Udt. Tcrassgåt. — Kraasgot 1668.
Kraags-gaate 1723.
Vel *Krossgata f., Dat. -g ♀ t u, fra hvilken sidste Form
Nutidsformen synes at have udviklet sig. Sidste Led er gata f., Vei (jfr.
Kvinnherred GN. 34). Hvilken Betydning Iste Led k r o s s in. (Indl. S. 62) her
har, kan jeg ikke sige Efier Karterne tør man neppe her forklare Navnet
som ensbetydende med krossvegr, Korsvei.
87. 88. Braatveit vestre og østre. Udt. bra tveit. —
[Bro-twedt, Brattwedt NRJ. I 127.] Brattwet NRJ. II 525. Baarethuedt
1563. Brathuedt 1563. Baartueid 1567. Brathuet 1610. Bratthued
1614. Vestre og Øster Bratveed 1668. Westre og Østre Braatvet
(GN. 88 havde da været ode i over 30 Aar) 1723.
* Bru a 5 veit, af brú f., Bro (Indl. S. 45); jfr. GN. 87,4. Gaarden
ligger mellem 2 Elve.
87.4. Bruervold. Udt. bruarvådl.
88,3. Kvernedalen. Udt. kv&ddnadalen.
89. 90. Apeland nordre og søndre. Udt. apelann. —
Appel-land NRJ II 525 Apelland 1563. Apland 1610. Appelland 1614.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
