Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. S VEEN
111
Navnet at være Fjordnavn, enten *Vixa f., Dat. *Vixu (hvorfra
Nutids-formen kan være udgaaet), eller snarere * V i x i r m. Det kan ikke sikkert
afgjøres, om Vokalen i Iste Stavelse opr. er lang eller kort. Udentvivl
beslægtet med vik f., Vik, Bøining (Indl. S. 85), og v i k v a, v i k j a, at vige,
veikja, at bøie. Ønavnet sigter vel til to Viker paa Sydsiden af Øen,
adskilte ved en tungeformet Halvø, og Fjordnavnet synes at have Hensyn til
Viksefjordens mange Viker. Om -s- i Afledningsendelsen se Bd. XIII S. 26.
186 f. — «Dahlen» er GN. 70,8.
70. 3. Dalen. — Underbrug 1723, se ovfr.
71. Vaage nordre. Udt. vaje. — i Vage NRJ. II 525. Vag,
Vogh NRJ II 415. Woge 1563. 1610. N. Waage 1661. Nordre og
Søndre Waage 1723.
*Vágr m., Vaag. Formen er Dat. GN. 71 og GN. 72 ligge i hver sin
Vik af Viksefjorden. — Til Adskillelse fra GN. 71 og GN. 72 kaldes GN. 83
Vaage «østre».
72. Taage søndre. Udt. sø"ra vå’je. — Sydderuog NRJ. III
335. Søderwog NRJ. II 415. S. Waage 1661. S. Waag 1723.
*Suðrivágr, Dat. "Suðravági.
72. 7. Bakkene. Udt. bakkadne.
73. Ekrene. Udt. ækreédne (Dat. ækrå). — Eehraae 1723.
Flt. af Ækra f., «Engstykke, som før har været Ager» (Vidsteen).
74. Birkeland. Udt. bø’rJçelann.—Biercheland 1661.
Bircheland 1723.
»Birkiland, se Vikebygd GN. 10.
75. Tveit ytre. Udt. tveit. — Ytre Thued 1661. Yttretved
1723. Brugs-Nr. 2, 6 og 7 skal kaldes hålckla.
* Þ veit f., se Indl. S. 83. «Ytre» til Adskillelse fra GN. 95. —
Brugs-navnet er vistnok Okla n., oldn. (j k 1 a n., Ankel, der ligesom Sideformen
’ o k u 11 m., oftere bruges som Fjeldnavn. Udtalen med H- er at forklare
som «Halvemaal» (Indl. S. 23 f.; jfr. Kvinnherred GN. 45); omvendt er
H-bortfaldt i Fjelberg GN. 74. Ved Hokla i Sveen er der en Indbøining i den
Høideryg, paa hvilken Brugene ligge, med bråt Fald ned mod en
halvcirkel-formet Bngt i Vigdarvand. Se Thj. VSS. 1891 S. 220. Jfr. Bd. VI S. 59.
XV S. 9. Hokla kan sammenlignes med Gaardnavnene Riste, Ristan (Bd.
IV, 2 S. 267. XIV S. 320) og Hælen (Bd. XV S. 260).
76. Uren. Udt. ü’rå. — Uhren 1723.
77. Lindøen. Kaldes øi’nå. — Lindøen 1661. Lindøe 1723.
En 0 i Vigdarvand.
78. Tveiteskog. Kaldes øi’garen. — Tuedschoug 1610.
Tvede-schouf 1668. Tveteschog 1723.
Jfr. GN. 75.
79. Eljeraas. Udt. äljarås. — Elleraas NRJ. II 525.
Elier-aas 1563. Elleraas 1610. Elgieraas 1668. Eileraas 1723.
*Elgjaráss?, se Skaanevik GN, 74. Iste Led er kanske *elgr f.,
Helligdom, da Gaarden ligger ikke langt fra Vigdarvand, hvis Navn kan være
beslægtet med vigja, at indvie, og got. weihs, hellig (NE. S. 296). * E 1
g-jaráss er da væsentlig enstydigt med Elsaas i Bolsø, hvis dette kommer af
* E 1 g i s á s s, sms. med * e 1 g i, * ø 1 g i n. (Bd. XIII S. 281).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
