Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
121
Manke, som nu efter Ross ogsaa bruges i Betydningen: den øverste fra Dalen
synlige Rygning af en Bjergstrækning eller Aas; fremdeles med mænir m.,
Tagryg paa Hus, meena, at rage op, og fjernere med Ord for «Bjerg» i
beslægtede Sprog udenfor Germansk, t. Ex. latinsk mons. Paa Moster i
Sønd-hordland er det høie Fjeld Siggen (se GN. 30). Den høie Mosterø i Ryfylke
har Konturer, som meget vel kan lede Tanken hen paa en mijn eller
Dyre-hals; fra Høiden Y. for Kirken skraaner Øen jevnt og langsomt østover.
Sproglig Sammenhæng med Mølstre i Sveen (GN. 60) og med Ønavnet M y s t r
i Austevold (GN. 23) er ikke udelukket.
Finnaas Hovedkirke blev flyttet til Eikeland (GN. 11) ved Resolution af
17 Juni 1872. O. R.
Gaardenes Navne: 1. Strømøen. Udt. straumøino. —
Strøms-øen 1668. Strømøen 1723.
Ved « Langestrøm» (Kystkartet), som skiller Øen fra Bømmelen.
2. Børøen. Udt. lørøinö. — Bæræy DN. XI 33, 1341. Berøy
DN. VI 591, 1466. Berøn NRJ. II. 526. Berrø DN. VI 810, 1533.
Berøenn 1610. 1668 (Ødegaard derunder Nødesund). Berøen med
Nødsund 1723.
Berøy. Der Andes omkr. et halvt Snes Øer, hvis Navn nu skrives
Berø eller Børø og i Regelen udtales Bør-. Foruden for Børøen i Finnaas
kjendes ogsaa for Borøen i Dybvaag (Bd. VIII S. 34, hvor Skriftformen
Berøn Cod. AM. 880 bliver at tilføie) og for Berø i Skaatø en gammel
Navneform Berøy. Denne kan komme af Adj. berr, bar, af b e r n., Bær,
eller af *beri m., Bjørn (som kjendes fra Sammensætninger som berfjall
n., Bjørnehud, jfr. ber a f., Binne). Her kan Navnet ikke være sms. med
Adj. berr, da Øen er skovbevoxet. Det betyder vel snarest «Bjørneøen», en
Forklaring, som kan støttes ved GN. 3 Bjørnevik, der ligger ligeoverfor paa
Bømmelen; ogsaa en 0 strax nordenfor, Bjørnøen, har et med Dyrenavnet
Bjørn sms. Navn. — «Nødesund», «Nødsund» er det smale Sund mellem
Børøen og Bømmel. Navnet udtales nautsónd og er sms. med Naut n.,
Hornkvæg. Lige til de sidste Aar har man pleiet at lade Kreaturerne svømme
over dette Sund istedenfor at færge dem over.
3. Bjørnevik. Udt. bjø’nnevik,ö. — Biørnevigen 1668. 1723.
Snarest af Dyrenavnet Bjørn, jfr. GN. 2. PnSt. S. 43 er det nævnt som
muligt, at lste Led kan være Mandsuavnet B j o rn.
4. Hille. Udt. hVdle. [Kaldes ogsaa må" sstrahidle eller
nö’ra-hidle; jfr. Forklaringen af GN. 58.] — [Hilde NRJ. I 127.] Hille
NRJ. II 526. Hiille 1567. Hilde 1610. 1612. 1668. 1723.
Gaarden ligger paa en Halvø. Paa Grund af de ældre Skriftformer er
Navnet neppe at forklare af *Hellir m., Klippehule, Skjul under en
ud-overhængende Klippe (Indl. S. 56), nu i Søndhordland udt. Hidler, skjønt
der ved Gaarden er en saadan Heller. Snarere er det med O. R. (Thj. VSS.
1891 S. 191) at opfatte som * H i 11 a f., en Afledning af h j a 11 r m. (Indl. S. 55),
og i saa Fald samme Ord som h i 11 a f., Hylde. «Hille Andes ret ofte paa
Vestlandet som Navn paa Øer (vestenfor Mandal, i Strand og i Sjernerø Sogn
i Ryfylke, i Moster og i Møgster Sogne [Austevold GN. 26] i Søndhordland 1
og i Gulen i Ytre Sogn). Den opr. Form for dette Ønavn maa vel have
været H i 11 a, og Navnet, hvis den forudsatte Afledning er rigtig, have sin
Grund deri, at man har fæstet sig ved en iøinefaldende Terrasse paa Øen».
1 Intet af de sidste to Steder er nu særskilt 0, men de kunne vel have været det i
Fortiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
