Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
SØNDRE BERGENHUS AMT
4. 8. Mjelkeviken. Udt. mj&lkevíkó.
Se Skaanevik GN. 4.
5. Sakseid indre. Udt. sakksei. — [Saxedt NRJ. I 127.]
Saxeide 1563. Saxed 1567. Saxem 1610. Saxeid 1612. I. Saxeid
1668. Indre Saxeide (Klokkergaard) 1723.
* S a x e i ð. Navnet skal neppe, som antaget PnSt. S. 211, forklares af
det alm. Mandsnavn Saxi, som endnu er i Brug paa flere Steder; jfr. Fane
GN. 91. 1ste Led er snarere sax n., som i det gamle Sprog har
Betydningerne: et kort Sverd, Rælingen nærmest Skibets Forstavn, og i Stedsnavne
ofte betegner noget trangt og smalt. Saaledes har Bygden S a k s u n (skr.
Sagxhofn ca. 1400) paa Nord vestsiden af Strømø, Færøerne, sandsynlig
Navn efter et meget smalt Indløb med høie, bratte Fjelde paa begge Sider
(Jakobsen, Nord. tidsskr. for filol., ■ 3. række, XIII S. 70 f.). En lignende
Betydning synes sax at have i dette Gaardnavn. Sakseid ligger ved den
stærke Indsnevring af Bømmelen, hvor Øen nu er fuldstændig overskaaren
ved Kulleseidkanalen. Mellem de to Dele af Øen er der saaledes nu et langt
og meget trangt Sund, hvor før to trange Yaager gik ind fra hver sin Side
og næsten mødtes. Om andre Betydninger af sax i Stedsnavne se under
Forklaringen af Sekse i Ullensvang (GN. 81). — Jfr. GN. 121.
6. Præstegaarden. Kaldes fi’nnås. — Findaas 1563. 1668.
1723.
Samme Navn har en Fjeldgaard i Skogn, hvor der med Rimelighed
antages en Sammensætning med Folkenavnet Finn (Bd. XV S. 100). Paa dette
Sted er Navnet vistnok, som antaget PnSt. S. 69, at forklare af Plantenavnet
Finn, nardus stricta, ogsaa kaldet Finngras, Finnskjæg, Finntop. Jfr. Voss
GN. 43.
7. Oldereid. Udt. aldrei. — Oldereidt 1610. 1612. 1668.
Oldereide 1723.
1ste Led er Trænavnet qlr m. (Indl. S. 87), nu i Finnaas udt. Older.
«Eidet» har Hensyn til den korte Overgang fra Finnaasvandet til
Stautlands-vandet i Bremnes Sogn.
8. 9. Haavik ytre og indre. Udt. havíkjó. — Hafwigem,
[Howigem (!)] NRJ. II 527. Haackuigh 1563. Haauigenn 1567.
Haa-uigh 1610. 1612. Ytre Haavig, I. Haavig og Steensland, Ødegaard
derunder 1668. Ytre Haavig, Indre Haavig med Steensland 1723.
Se Kvinnherred GN. 1. — «Steensland» er bevaret som Navn paa 2
Parceller af Indre Haavik, udt. stei’nsland. Opført som selvstændig Gaard i
1610; jfr. under «Forsvundne Navne». Se om Navnets Forklaring Fjelberg
GN. 56.
9,4. Stølen. Udt. stø’len.
10. Anglevik. Udt. anglavik,ó.
Samme Navn i Fjeld (GN. 37). Kan vistnok ikke betyde: en Vik, hvor
der fiskes med Ongul, oldn. q n g u 11 m., Fiskekrog. Navnet har mulig
Hensyn til Kystens jevne Bøining, som kunde sammenlignes med en Fiskekrog.
11. Eikeland. Udt. eikeland. — Eikilond bædbi DN. XII 86.
89, 1385. 1389. Eikiland MB. 174. af Eikelande DN. XII 198, 1463.
Egeland NRJ. II 527. Echland 1668. Egeland 1723.
Eikiland, se Kvinnherred GN. 33.
11,4. Naustbakken. Udt. naiistbakJcen.
Af Naust n., Baadskur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
