Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
123
12. Espeland. Kaldes øi’jorö. — Espeland 1668. 1723.
Se Fjelberg GN. 96.
13. Totland. Udt. tottand. — Totland NRJ. II 526.
Thotte-landt 1563. Todlannd 1567. Thoffteland 1610. 1612. Totland 1668.
1723.
"Þórsland, af Gudenavnet J? ó r r. Findes som Gaardnavn fra
Siredalen til Nordfjord, oftest i dette Amt, hvor man ogsaa bar det i Samnanger
(GN. 125, Nabogaard til Frøland og Ulland), i Fane (GN. 57), i Hosanger
(GN. 62), i Alversund (GN. 86) og i Masfjorden (GN. 26). PnSt. S. 260 nævnes
den Mulighed, at Totland kan komme af "Þórisland, sms. med
Mands-navnet ]? ó r i r, Tore. Herimod taler dog Navnets Tostavelsestone, som snarest
henviser til en opr. tostavelses Form. Paa dette Sted støttes ogsaa
Forklaringen af Gudenavnet ved den Omstændighed, at der i Eyrbyggja saga
omtales et Tors-Hov paa Moster, saaledes at Totland kan have Sammenhæng
med dette. Naar Kyststrækningen fra Totland og udover nu kaldes to tsib
og en Holme udenfor Sydvestspidsen af Moster nu benævnes tö tsllålmen,
tør disse Navne opfattes som sene «elliptiske» eller forkortede
Sammensætninger med GN. 13, istedenfor de i logisk Henseende fuldstændige Former
Tot(land)s-sió og Tot(land)s-holmen. Disse forholdsvis sene Navne tale
saaledes ikke imod den givne Forklaring af Gaardnavnet.
13,3. Træet. Udt. træ’e.
13,8. Kriken. Udt. kri’lçen.
Se Vikebygd GN. 18, 3.
14. 15. Grindeiin øvre og nedre. Udt. grindei. — [Grindwm
NRJ. I 127.] Offwergrindym, Nedergrindym NRJ. II 526. Grindem
1563. Grundum (!) 1610. ’ Grindum 1612. 0. Grindemb, N. Grindem
1668. 0. Grindem, N. Grindem (da øde i over 30 Aar) 1723.
•Grindeimr, se Etne GN. 75.
16. 17. Skimmeland nedre og øvre. Udt. sjimmeland. —
Skimmeland 1610. 1612. Skemmeland St. S. 21. N. og 0.
Schime-land 1668. N. og 0. Schimbeland 1723.
Gaarden ligger, efter hvad der er blevet mig opgivet, ved en
«Flauma-bekk», en ganske Ubetydelig Bæk, som kun svulmer op efter meget Regn,
men ellers er næsten tør. Bækken, som skal have grumset Vand, rinder
noget i Zikzak i sydøstlig Retning og falder ud i Notlandsvaagen. Der er
saaledes en Mulighed for, at Navnets 1ste Led er et Elvenavn *Skimma f.,
som vilde blive at sammenstille med Elvenavnet Skimm, der ifølge Koss
bruges om Ottas Løb ovenfor Ofcta-Vandet, i Lom (NE. S. 332). Dette EÍvenavn
er vistnok beslægtet med oldn. skim n., skimi m., Lysning, Glimt, Skin
(jfr. Bd. VI S. 344 f.), og Folkesprogets skimla, at glimte, og Adj. skimlut,
lysplettet. Ved Forklaringen af et muligt Elvenavn * S k i m m a her i Finnaas bør
man dog vel snarest sammenligne den noget afvigende Betydning, som
Folkesprogets Skimi m. har: Opbrusning, Bevægelse, Forvirring; jfr. Skeim m.,
Lune, Stemning, Opbrusning, Hidsighed. Det skal nævnes, at der vestenfor
Gaarden er en Høide, Skimmeaasen, som efter Navnets Form kan være sms. med
det formodede Elvenavn, men vel snarere er en forkortet Sammensætning for
* Skimmelandsaasen (jfr. Bemærkningerne til GN. 13). Hvis derimod
Skimmeland skal forklares direkte af en Stamme Skimm- med Betydning: Skin,
Lysning eller lign., bliver det usikkert, hvortil Navnet sigter. Det kan ifølge
indhentede Oplysninger vistnok ikke have Hensyn til Berg med lyse Stenarter.
Maaske fortjener det i denne Sammenhæng at nævnes, at Gaarden ligger høit
og frit, saaledes at intet her stænger for Sollyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
