Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
125
1612. 0. og N. Spidsøen 1668. 0. Spisøen (derunder
Gjæstgiver-stedet Betlehiem, jfr. GN. 24 [Spissøens Kræmmerleie]), N. Spisøen
1723.
Navnet kan ikke direkte hænge sammen med Spishole i Ramnes (i
Spetzholo KB. 204) og med Spisholt i 0. Eker (Bd. VI S. 137. 445).
Neppe heller med Navnene Speismark, under Vinger GN. 22, skr. Spidtz
March 1667, Spitzmarch 1723, og det nu forsvundne Spidzrud 1667, ligeledes
i Vinger, om hvilke O. R. blot bemærker, at Udtalen Speis- gjør det
vanskeligt at tænke sig s p i ó t (Indl. S. 76) som Iste Led (Bd. III S. 208. 216).
Ved Navnets Forklaring frembyder der sig fra sprogligt Standpunkt en Række
Muligheder, mellem hvilke vi, saavidt jeg ser, er ude af Stand til at træffe
nogen Afgjørelse. — »Betlehiem» er det bibelske Betlehem, som paa Grund
af sin Betydning «Brødhus» er anvendt som Navn paa et Gjæstgiversted.
Navnet er endnu i Brug.
27. 28. Røiksund indre og ytre. Udt. røilcsond. — I. og Y.
Røgsund 1668. 1723.
Se Vikebygd GN. 29. I dette Sund, som skiller mellem Moster og
Bømmelen, lægger der sig gjerne Taage.
29. Stokken vestre. Udt. stå’JcJcen, [sta leka]. — Stoche og
Vinterstøbache, Plads derunder 1668. Stochen med Vinterstøbachen
1723.
Paa Vestsiden af Stoksund, det lange og rette Sund mellem Bømmelen
og Stord, medens Stokken «østre», som i Modsætning til dette] Gaardnavn
sikkert kun bruges i Entals Form, ligger paa Stord (GN. 61). Gaardnavnet
er opr. Navn paa det nævnte Sund; jfr. Stokkesund i Brunlanes. Se Indl.
S. 79. Bd. VI S. 320. XIV S. 12. 85. Jfr. Fitjar GN. 53 og 77. —
«Vinterstøbache^)» jfr. Etne GN. 22.
30. Siggervaag. Udt. sijjarvåjen. — [Siggjarvágr Fornm. S.
VIII 344. IX 19.] Siggeruaag 1567. Sigeruogh 1610. 1668.
Sigger-vog 1723.
Siggj arvágr. Iste Led er Fjeldnavnet Siggen, udt. si’jjó (best. Form
i Hunkjøn), som i tilsvarende Form Sigg f., Dat. Siggju, omtales paa
flere Steder i den gamle Litteratur (Snorra-Edda I 442. II 491. 492. Eyrb.
S. 47), hvor Navnet dog er opfattet som Ønavn. Fjeldnavnet Sigg f. falder
i Lyd sammen med oldn. sigg n., haard Hud (af *segj a-, jfr. Fick, Vergl.
Wörterbuch4, Bd. III bearb. von Torp und Falk, S. 424). Antager man, at
Sigg f. paa lignende Maade er opstaaet af *Segjö-, kan dette opfattes
som et gammelt Ord med Betydning: Egg, Fjeld, beslægtet bl. a. med oldn.
sax n., kort Sverd, og latinsk s a x u m, Klippe, Sten.
32. Sætre indre. Udt. sæ’tre. — Settere 1668. Sætre 1723.
Se Fjelberg GN. 12. — Jfr. GN. 116.
32,2. Bastaasen. Udt. basståsen.
En hel Del Stedsnavne begynde med Bast- og Baste-, som Bd. I S. 244
o. fl. St. antages at være sms. med bast n., Bast, den inderste seige Hinde
af Træernes Bark; denne anvendtes i ældre Tid langt mere end nu til
Taug-værk. I Gammelsvensk forekommer bastskogher, Skov, hvorfra man
henter Bast. Jfr. Bd. VI S. 97.
33. Ørevik. Udt. øKrevitø. — Ørwigen 1668. Ørevigen 1723.
Se Valestrand GN. 21.
34. Follerøliolinen øvre. Udt. falldrøihalmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
