Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
SØNDRE BERGENHUS AMT
35. Follerøen øvre. Udt. falldrøinö, [fa dlarøinö ?]. —
Foleroen og Øvre Folerøe 1668 (Kræmmersæde). Øvre Folerøen 1723.
Navnet har vistnok egentlig tilhørt den lille 0 udenfor Gaarden, som
nu kaldes Follerøholmen (GN. 34). Follerø findes ogsaa i Surendalen, hvor
det forklares af *Foldarøy, sms. med et Elvenavn eller Fjordnavn * F o 1 d;
se Bd. XIII S. 417. Ogsaa Foldal og Folderaas i Finsland kunne indeholde
et Elvenavn * F o 1 d (NE. S. 56); disse Gaarde ligge i en trang liden Sidedal
ved en Bæk, som kommer fra fållJçønn (Betoning ukjendt) og falder ud i
Manflaavandet. Ensartet kunde Forholdet være ved Follerøen i Finnaas,
som ligger ved en liden Bæk, der kommer fra nogle smaa Tjern. De ældre
Skriftformer kunne dog vække Tvivl om, hvorvidt 1ste Led er Fold- eller
kanske snarere Fol- (opstaaet ved Dissimilation af For-, til fura f.? jfr.
GN. 37). Vanskelighederne øges videre ved Navnets vaklende Udtaleformer.
36. Under-Flatnes. Navnet bruges ikke. — Vnderflatnes 1668.
Under Fiatnæs med Nedre Follerøen 1723.
Har neppe nogensinde været et virkeligt, folkeligt Navn.
37. Esperøen. Udt. ø’ssparøino.
I Stavanger og i Lister og Mandals Amter findes endel Stedsnavne, som
begynde med Esper-. Naar Udtalen, som her opgiven, er Øspar-, kan 1ste
Led ikke være e s p r, en gammel Genitivform af osp f., Asp, hvoraf S. B.
har forklaret Espervik i Hemnes (Bd. XVI S. 127). Genitivendelsen -r- vilde
nemlig i Stedets Dialekt have udviklet sig til -er-. I den opgivne Udtaleform
turde Vokalen i 1ste Stavelse være indkommen fra Stammeordet Øsp, saaledes
at Øspar- bliver en yngre Form for oldn. * A spar- (Gen. Ent.); Asperøen
kjendes fra 3 Steder i det sydvestlige Norge. Med Gen. Ent. af et Trænavn
er ogsaa Bokerøen i Strømmen sms.; se Bd. VI S. 3.
38. Juskeviken. Udt. ju sskeviJçö.
Om Oprindelsen til dette Navn kan intet oplyses. Paa Østsiden af
Indløbet til Viken er der en kegleformet Fjeldknat, jusskenalçlçen,
som gaar
steilt ned mod Søen.
39. Tangene. Udt. tangane.
BØMMEL SOGN.
Sognets Navn: Bømmel. Udt. bø’mmlo (Øens Navn).
Ældre Navneformer: Bumlar (Gen.) Snorra-Edda. Bymbel BK. 6.
Bemmel 1610. Bimmel 1614.
Bymbil f., Gen. Bum(b)lar. Fra en sammendragen Form *Bym(b)l
er Nutidsformen udgaaet. Navnet er neppe beslægtet med Folkesprogets
bemla, bamla, at pladske, skvulpe (jfr. Elvenavnet Bemla, NE. S. 10), eller
med b u m b a f., Tromme, som paa Shetlandsøerne er brugt som Navn paa
en Klippehule, hvor Brændingen gjør stærk Larm (Jakobsen S. 181). Det
betegner snarere øen som den høie og brede, da det synes at hænge sammen
med Ord, hvis Grundbetydning rimeligvis er: noget opsvulmet eller tykt;
jfr. Folkesprogets Bembel m., Navle, og det mythologiske Dvergenavn B o m
b-urr (Völuspå 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
