Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
SØNDRE BERGENHUS AMT
37. Leiting1. Udt. lønning. — Løninge 1563. Liøning 1610.
Løning 1612. Lønning 1668. Løning 1723.
* L ø y n i n g f., se Kvinnherred GN. 3.
38. Leirvik. Udt. leVrvikp. — Leeruiik MB. 181. Leervig
Gjæstgiversted under Orninggaard 1723.
’Leirvik, sms. med 1 e i r r m., Ler, leret Jordsmon (Indl. S. 65).
38, 2. Naustneset. Udt. nau snese.
39. 40. Bjelland nordre og søndre. Udt. ~bj&Kdland. —
Belland NRJ. II 527. Biellandt 1563. 1610. 1612. N. og Søre
Biel-land 1668. 1723.
Se Kvinnherred GN. 152.
41. Høiland. Udt. høi’land. — Høland NRJ. II 527. 1563.
Høglannd 1567. Hiøgland 1610. Høiland 1668. Høyland 1723.
Se Etne GN. 48.
42. Tveite søndre. Udt. tveita. — Tuette 1668. Tvete 1723.
Se GN. 16.
43. Langeland. Udt. langland. — Langeland NRJ. II 527.
1563. Lannglannd 1567. Langeland 1610. 1612. 1668. 1723.
* Langaland, vel sigtende til langstrakt Jordvei. Navnet
forekommer ofte paa Vestlandet, saaledes i dette Amt ogsaa i Finnaas (nu
forsvunden Gaard), i Tysnes (GN. 154), i Samnanger (GN. 115), i Hosanger
(GN. 1), i Alversund (GN. 24) og i Ævanger (GN. 26); sjelden paa Østlandet
og nordenfjelds (Bd. II S. 322).
44. Eldøen. Udt. céldøino. — Jfr. Eldeyjarsund Fornm. S. IX
[46.] 49. Eldøin [Eldøm (!) i Udgaven] NRJ. II 527. Eldøenn 1563.
1610. 1668. 1723.
Eldøy f. Gaarden har Navn efter en udenfor liggende 0. Denne
bestaar af 2 Dele, der ere forbundne ved et ganske smalt Eid; den har
derfor kunnet opfattes som 2 Øer og kaldes med Flertalsformen Eldøerne
(Kyst-karterne; derimod «Eldøen» Kraft1 IV S. 520). Mellem denne 0 og Stord
er det i Kongesagaerne omtalte Eldøyjarsund, hvor der er god Havn;
her har engang Søndhordlens Toldsted været. Eldøy betyder «Ild-Øen».
Navnet sigter maaske til, at de Forbifarende har pleiet at lægge til med
Skibene her for at koge sig Mad. Det kan da sammenlignes med Ønavne,
der ere sms. med Ord som br unn r (B r u n n ø y, Brønnø), vatn og tj<jrn
og bave Hensyn til Steder i Seilleden, hvor der findes ferskt Yand (Ldsbl.
172. Bd. XVI S. 15).
45. Kaarevik. Udt. M’ravíJgó. — Karavika skipreida DN. IV
686, 1454. X 158, 1452. DN. XII 145. 146, 1426. Kararvikar skr.
DN. XII 86, 1381. 89, 1385. Kararviku skr. DN. XII 86, 1380.
Kaarevigen 1668. Kaarevigen med Sæbøe 1723. (Sæbøe 1668 nævnt
som Plads under Horneland).
K á r a v i k, sms. med Mandsnavnet Kári. Samme Gaardnavn findes i
Sund (GN. 40). Se PnSt. S. 154. Ved Gaarden er en god Havn, som har
været meget benyttet. I MA. kunde derfor en Skibrede have Navn efter
Stedet. «I Kaarevig-Bugten var et af de Ladesteder, hvor Skotterne forhen
indtoge Trælast» (Kraft1 IV S. 520). — Om «Sæbøe» se Etne GN. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
