Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. STORD
145
46. Horneland. Udt. hadnaland. — Handeland NRJ. II 527.
Hodnelandt 1563. Horneland 1610. 1668. 1723.
*Hornaland, sms. med land n. Iste Led er Gen. Fit. af horn n.
(Indl. S. 57), her vel sigtende til fremspringende Nes. Gaarden ligger paa
Sydøstspidsen af Stord.
47. Hatland. Udt. hattland. — Hornelans øde Gaard 1668
(da Plads under Horneland). Hatland, før under Horneland 1723.
Vistnok *Haslland, sms. med Trænavnet hasl m., Hassel (Indl. S.
63); jfr. flg. GN. Navnet, som efter denne Forklaring bliver væsentlig
enstydigt med det langt hyppigere Gaardnavn Hetland (se Fjelherg GN. 59),
forekommer ogsaa i Haus (G-N. 14), skr. af Haslande 1490. «Eller af
hott r, som Fjeldnavn [Indl. S. 59]. Ogsaa Forklaring af Mandsnavnet
A11 i var sproglig mulig, men der kan neppe paavises sikkert nogen
Sammensætning af dette med -land.» O. R.
48. Birkeland. Udt. bø’rlçeland (barJçe-), — Bircheland 1668.
1723.
* B i r k i 1 a n d, se Vikebygd GN. 10.
49. Hornelandsvaagen. Udt. hadnalannsvåjen. —
Horne-landsvaagen 1723 (ei før skyldsat).
Sms. med GN. 46.
50. Grindevik. Udt. grindavilø. — Grindewigen 1723 (ei
før skyldsat).
Væsentlig samme Navn er Grindvik i Skodje, i Hitteren og i Hemnes.
Iste Led er grind f., Grind (Indl. S. 52), her maaske i Betydningen
«Gjerde-led» (Vidsteen), saaledes at Navnet kan sammenlignes med Garviken (se
Finnaas GN. 46,4). Bd. XIII S. 160 tænkes derimod paa flytbare Grinder,
som anvendtes til Fold for Kvæg.
51. Føien. Udt. føi’nö. — Fæøy DN. XII 118, 1414. MB. 175.
Føn NRJ. II 527 [jfr. Føn Skibrede NRJ. II 526]. Feønn 1563.
Fiøenn 1567. Føenn 1567. Fyenn 1610. Fiønn 1612. Føyen
1668. 1723.
Fé øy, af fé n., Fæ, Kvæg; Navn paa Øer, som have været brugte til
Havnegang. Feøen, Fæøen hede nu adskillige Øer rundt Kysten; i den
sammendragne Form Føien forekommer Navnet ogsaa i Nøtterø (her opstaaet
af Dat. i best. Form, *Féøyj unn i), i Aa og i Torvestad (her skr. Fæøen,
udt. f ni’nå). Se Bd. VI S. 236.
52. Digernes. Udt. dqrnes. — Degernes NRJ. II 527.
Digre-nes 1563. Digernness 1567.’ Degernes 1610. 1612. Deggernes 1668.
Degernæs 1723.
*Digr(a)nes, se Fjelberg GN. 65.
53. Sætrevik. Udt. sætravilçö. — Settervig 1668. Sætervig
1723.
Navnet findes ogsaa i Fitjar (GN. 46). Iste Led er sæt r n., Sæter
(Indl. S. 74 under s e it r n.).
54. Nes. Udt. næs. — Næss 1668. 1723.
55. Yalvatne. Udt. vdllvattna. — Valeuat NRJ. II 527.
Valuattne 1563. Valuatenn 1610. Valvatten 1668. Walvatne med
Knurøen 1723.
Rygh. Gaardnavne XI.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
