Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
SØNDRE BERGENHUS AMT
79. 80. Levaag nedre og øvre. Udt. lé’våg. — Leduogh NRJ.
II 530. Leuog 1563. 1610. 1612. Leuaag 1567. Læuog 1610. N.
og 0. Levaag 1668. Nedre Leevaag med Færresund, Øfre Leevaag
1723.
1ste Led kunde efter den ældste Skriftform være 1 i ð (h1 i ð) n., Led,
Aabning i et Gjerde, Grind. Jfr. Garvik og Grindvik. Naturligere er det
dog at sammenstille Levaag med det alm. Levik, saaledes at Navnet kan
forklares af h 1 é n., Læ, Ly (Bd. XIV S. 2), eller maaske snarere af 1 e i r r m.,
Ler, leret Jordsmon (Bd. XVI S. 250); jfr. Leiddal, Voss GN. 75. — «
Færre-sund» er Sundet mellem Stord og «Ferø» (A.K., Kystkart); jfr. Færøy
under Forklaringen af Skaanevik GN. 30.
81—83. Engevik nordre, midtre og søndre. Udt.
céngja-viJço. — Engewig NRJ. II 530. Engeuig 1563. 1610. N., Mit og
Søre Engevig 1668. 1723.
*Engj avik, sms. med Gen. Flt. af eng f., Eng (Indl. S. 49).
84. Hovland. Udt. ho’vland. — Houglandt 1563. Hoffland
1610. 1612. 1614. Hofland 1668. 1723.
Se Etne GN. 40.
85. Vistvik. Udt. vfssviJçö. — [Vnsuigh (!) NRJ. II 530.]
Vis-uigh 1567. Vistuig 1610. Vistvig 1668. Westvig 1723.
Da Gaarden ligger ved Søen lige nedenfor Hovland, som engang har
tilhørt en hedensk Helligdom (h o f), kan man tænke paa en gammel Form
*Vésvik, sms. med vé n., Helligdom (jfr. Ve, GN. 89 i Tysnes). Fra
Formens Side kan neppe indvendes noget imod denne Afledning, hvormed
Skrift-formerne fra 16de Aarh., som mangle -t-, stemme vel overens. Dog er ogsaa
•Vistvik muligt, sms. med vist f., som i Oldn. har Betydningerne:
Væren, Ophold paa et Sted; Opholdssted, Bolig; Fødemidler, Kost. Som
Gaardnavn Andes dette Ord i Flertalsformen Vister, Viste i Eidsberg og i
Tune (Bd. I S. 154. 296). Ogsaa en Entalsform Vist, Viste har adskillig
Udbredelse; den synes i flere Tilfælde at maatte opfattes som Elvenavn (jfr.
Vistdalen, Bd. XIII S. 257). Samme Stamme har man vel i det afledede
Fjordnavn Visten ("Visti) paa Helgeland, hvilket ligesom Elvenavnet
Vist-efter S. B. (Bd. IV, 2 S. 291) opr. har betydet: den stille, rolige. Jfr. Bd.
IV, 1 S. 76. IV, 2 S. 291. XV S. 126. 184. XVI S. 52. N. Fjordn. S. 62.
NE. S. 299. Hvis Vistvik som 1ste Led indeholder Vist-, tør dette neppe
forstaaes som et gammelt Navn paa den ubetydelige Bæk, der falder ud ved
Gaarden; heller ikke gjerne som et gammelt usms. Navn paa den lille Vik,
hvortil Gaardnavnet har Hensyn. Vist- kan vel i Tilfælde kun være Ordet
vist f. i en af de ovennævnte Betydninger, kanske snarest: Opholdssted,
Bolig. Under alle Omstændigheder er Vistvik i sin Oprindelse forskjelligt
fra Vistvig i Hetland, som er sms. med Gaardnavnet Viste.
86. Hageberg. Udt. lialcÉrg. — Hageberg 1610. 1668. 1723.
* Hagaberg, sms. med h a g i m. (Indl. S. 52). Jfr. Haga, Stord GN. 24.
87. 88. Raunholmen nordre og søndre. Udt. raunhålmen.
— Rønnholm 1567. Rønholm 1610. 1612. Nore og Søre Rønholm
1668. Nordre og Sore Rønholm 1723.
Gaarden ligger paa Stord, og der findes ingen Holme udenfor. Sidste
Led maa da her betyde: en Plet, som adskiller sig fra den omliggende
Grund; se Indl. S. 56. 1ste Led er vel snarere raun (h r a u n) n., nøgen
Fjeldgrund (Indl. S. 69), end Trænavnet raun f., Rogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
