Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
173
111. Grimsland. Udt. gri’mmsland. — Grimsland NRJ. II 528.
1563. 1610. 1668. 1723.
Iste Led er enten Mandsnavnet G r i m r eller et af de sms. Mandsnavne
G r i m a r r eller Grim ni fr; se PnSt. S. 96. Maaske snarest
*Grimulfs-land, idet man efter Betoningen bør antage en opr. trestavelses Form.
Sammendragningen af *Grimulfs- til Grims- kan være bleven frembjulpen
derved, at det første -1- i Navnet var svundet ved Dissimilation.
112. Hommervik. Kaldes flatøinö.—Homelvigsholmer (under
Nedre Homlevik) 1668. Hommervik eller saakaldet Fladøe 1723.
Da der her fiskes Hummer, er Iste Led utvivlsomt at opfatte som dette
Dyrenavn.
113. 114. Lunde nedre og ovre. Udt. ló’nde. — Lwnde NRJ.
II 528. 1563. Lunde 1610. 1612. Nerelunde, 0. Lunde 1668. Nedre
og Øfre Lunde 1723.
* L u n d r m., Dat. * L u n d i, Lund (Indl. S. 66).
115. Bakke. Udt. bakka. — Backe 1563. 1610. 1668. Bache
1723.
Dat. af bakk i m., Bakke.
116. Katteland. Udt. kattaland. — Katland 1610. Katteland
1668. Kateland 1723.
*Kattaland, sms. med Gen. Fit. af kqttr m., Kat. Navnet findes
ogsaa i Klep. Da flere med k q 11 r sms. Stedsnavne aabenbart ere meget
gamle og ældre end Indførelsen af den tamme Kat i Norge, er det rimeligt,
at dette Ord her betegner et vildt Dyr af Katteslægten, nærmest Røskatten.
Jfr. Tbj. VSS. 1882 S. 18 Anm. 2. Bd. V S. 275 f. VIII S. 57. I enkelte
Tilfælde er k o 11 r i Stedsnavne at forklare af Ordets Brug som
Mandstil-navn; jfr. Katternd i Eidsvold (Bd. II S. 371). Ved «Kattetvet» under Stord
GN. 27 kan Opfatningen af Iste Led være tvivlsom. Gaardens Eiendom er
adskilt fra GN. 120 Kattenes.
117. Økland østre. Udt. a kkland. — Ockland 1610.
Øch-land 1668. Øcheland 1723.
Se GN. 3.
118. Vevatne. Udt. vé’vattna. — Vewatne NRJ. II 528.
Veuann 1563. Veuattne 1567. Weuatenn 1610. 1612. Weevatten
1668. Wewatne 1723.
* Vévatnar f., Fit. af * Vévatn n. (forvansket til Geuatnn BK. 33 b,
se under «Forsvundne Navne»), det gamle Navn paa det Vand, ved hvis
Hydende Gaarden ligger. Med Hensyn til grammatisk Form er Vevatne ensartet
med Vatne og Yalvatne i Stord (GN. 29 og GN. 55). Det er sms. enten med
vé n., Helligdom (jfr. GN. 89), eller med Adj. *vé- (got. weihs), hellig, og
betyder altsaa: Vandet ved Helligdommen, eller: det hellige Vand; jfr.
•Helgalaug under GN. 59 i Etne. Se om den hedenske Gudsdyrkelse,
hvortil Navnet har Hensyn, under Forklaringen af Njarðarlog blandt
«Gamle Bygdenavne».
119. Gripne. Udt. grfppne. - Gripni DN. XII 155, [1427],
229, [1490], Grepne NRJ. II 528. Gripne 1563. Griipnne 1567.
Grepne 1610. 1612. Gripne 1668. 1723.
G r i p n i r m., sandsynlig opr. Navn paa Gripnevaagen. Denne, som i
den indre Del er poseformet udvidet, har et trangt Indløb, kaldet riynningen
i,jfr. Synningene, GN. 106,5 i Fane). Er vel, ligesom Gripagaard («Gripen»)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
