Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
177
146. Singelsæter. Udt. singelsœtre. Andre sagde, at ogsaa
denne Gaard kaldtes singelsta. — Singelsetter 1610. 1612. 1668.
1723.
Se flg. G-N.
147. Singelstad. Udt. singelsta. — Singelsta 1668.
Singel-stad 1723.
•Singlustaðir?, sms. med s t a ð i r. PnSt. S. 217 er dette Navn
og Singelsæter (GN. 146) forklarede som sms. med Mandsnavnet S i n g u l f r,
der kun kjendes fra Stedsnavne (jfr. Singulshaugr, forsvunden Gaard i
Manger); men Bd. I S. 398 ansees det som utvivlsomt, at der i dem stikker
et Elvenavn ’Singla. Dette er vel beslægtet med singla, at klirre, klingre
(Aasen); neppe med Singel, Sand, som vel er et Laaneord fra engelsk sbingle
(S. B.). Se NE. S. 212. Den samme Stamme bar man mulig i Singlø og
Singlefjorden udenfor Svinesund og i Gaardnavnet Singlen paa Arnøen i
Skjervø (Bd. I S. 262). Singelsæter kunde efter Formen være sms. med
sætr n., Sæter (i Søndhordland Sæter n.), i best. Form; jfr. t. Ex. Finnaas
GN. 117. Efter Beliggenheden nede i Dalen lige ved Singelstad er dog denne
Opfatning lidet sandsynlig, hvad enten man forstaar Navnet som «Sæteren
ved * S i n g 1 a> eller som en forkortet Sammensætning for * Singelstadsæter.
Eu enkel Løsning vilde det være at søge en Forbindelse mellem sidste Led
■sætre og GN. 150 Store-Sætre, som ligger noget sydligere i samme Dalføre.
Det kunde tænkes, at Singelsæter var at opfatte som en Part af Gaarden
Sætre, der havde Navn deraf, at den enten laa ved ’Singla eller havde
tilhørt Singelstad; i sidste Tilfælde vilde Singelsæter være en forkortet
Sammensætning for * Singelstad-Sætre. Ligesaa nær ligger dog den Mulighed, at den
opr. Form har været ’Singlusetr, sms. med s e t r n., Opholdssted, Bolig
(Indl. S. 74), hvilket Navn i Betydning ikke behøver at have faldt
fuldstændig sammen med Nabogaardens Navn *Singlustaðir; her kunde
nemlig 2det Led have faaet Nutidsformen -sætre ved Indvirkning enten fra
Navne, sms. med Sæter n. i best. Form, eller fra Gaardnavnet Sætre.
148. Klette. Udt. ktøtta. — Klette 1610. 1612. 1668. 1723.
Se Kvinnherred GN. 84.
149. Skartveit. Udt. skartveit. — Skarffuethuedt 1610.
Schar-tvet 1668. 1723.
*Skarfa|>veit, sms. med ]>veit f. (Indl. S. 83). lste Led er Gen.
Flt. af * s k a r f n., Folkesprogets Skarv n., nøgen Klippe.
150. Store-Sætre østre. Udt. storesætre. — Stor Setter 1668.
Storsetter 1723.
Se GN. 31.
151. Kvitevoldsneset. Udt. kvVtavållsnese. — Quitsvoldnes
1668. Qvidevolsnæs 1723.
Jfr. Kvi te vold, GN. 20 i Fjelberg.
152. Onareim. Udt. o’narei. — Onarheimr Fornm. S. VII 310.
IX 264. 326. Fagrsk. 181. de Onarhæim DN. IV 160, 1328 (lat.),
a Honareimi, Onareimi, til Onareims DN. IV 177. 178, 1333. a
Onar-hæimi DN. X 25. 26. 27. 28. 29, 1327. [de Honareim NgL. IV 374.]
a Onaræime DN. I 323, 1374. a Onareim DN. II 437, 1403. a
Onareimi DN. II 458, 1410. a Onnareimi DN. IV 567, 1410. Onerem
NRJ. II 517 [jfr. Onarems vogen DN. XV 708, 1550.] Onerem 1563.
Onneremb 1610. Onerimb 1668. Unnerem 1723.—Jfr. Oplysningerne
om Sognets Navn S. 174.
Rygh. Gaardnavne XI. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
