Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TYSNES
179
Flak(k), Flakke eulen have Hensyn til Beliggenhed paa en Flade, eller
Navnet er maaske snarere at forklare som opr. Fjordnavn eller Sjønavn.
Det fortjener Opmærksomhed, at baade Flak i Byneset og Flakke i Tysnes
ere overleverede i gamle Sammensætninger med fjorðr eller vágr:
Flaðka-fjorðr, Flakfjorden (en Del af Trondhjemsfjorden), og Flakkavágr,
Flakkevaagen, den smale Vaag, som gaar ind til Flakke og inderst inde vider
sig noget ud Dette kunde henvise til et gammelt Fjordnavn * F 1 a ð k i m.
paa de 2 Steder. Ogsaa i Klingen kan * F 1 a ð k i være den gamle
Navneform (Bd. XV S. 328j, som maaske opr. har betegnet den brede Fjordarm
Fjærbotn, ved hvilken Gaarden ligger. Endelig har Flakk i Birkenes mulig
opr. været Navn paa Flakksvandet (Bd. VIII S. 162).
156. Skaten. Udt. ska to. — Skatte 1567. Skodum 1610.
Skodim 1612. Schoden 1668. Scbaden 1723.
* S ka ta f., se Skaanevik GN. 9. Jfr. Strandvik GN. 77.
157. Sletteskogen. Udt. slétteskdjen. — Sletschouff 1610.
Sletteschoff 1614. Sleteschouf 1668. Sletteschog med Wigen 1723.
* S 1 é 11 i s k ó g r, d. e. den slette (jevne, flade) Skogstrækning. Jfr.
Slettemoen (Bd. V S. 161. 419).
158. Skorpetveit. Udt. skarpetveit. — Skroppethwet (!) NRJ.
II 517. Skorthuedt 1563. Skorpethuedt 1563. Skarptueid 1567.
Skorpethuedt 1610. Schopetued 1668. Sehaarpetvet 1723.
*Skorpu‡>veit, sms. med f> v e i t f. (Indl. S. 83). Iste Led er
Skorpa (se GN. 164), Navnet paa den 0, paa hvilken GN. 158. 159. 162—
164 ligge.
159. Hetlelien. Udt. hættlió. — Hesliliðar (Gen.) DN. X 25.
27, 1327. i Heslilijð DN. X 26, 1327. Hesliliiðar, -liðar (Gen.) DN.
X 28, 1327. Hetliidt 1610. Hetteliidt 1614. Hetlelie 1668. Hetlelij
1723.
H esl il í ð, af hesli n., Sted, bevoxet med Hassel (Indl. S. 31. 53),
og li 8 (h 1 í ð) f., Li. 1 Udtalen ere de 2 sammenstødende Stavelser
-lili-blevne forenklede til -li-; jfr. Finnaas GN. 109 og Os GN. 23.
160. Skeljevik. Udt. sjté’ljaviJçö. — Skeluigenn 1567.
Skiel-uigh 1610. Skielleuigen 1614. Schilevig 1668. Schellevig 1723.
Er samme Navn som Daglignavnet af GN. 44.
161. Hodnenes. Udt. hadnanese. — Hornanæs BK. 34 b
f jfr. ovenfor S. 147], Handenes 1610. Hornenes 1612. Haandenæs
1723.
Hornanes, sms. med Gen. Flt. af horn n. (Indl. S. 57), her vistnok
sigtende til Fremspring paa det høie Nes, hvormed Tysnesøen i S. afsluttes.
Jfr. Horneland (Stord GN. 46) paa Sydøstspidsen af Stord.
161,3. Bakkene. Udt. bakkane.
162. 163. Laukhammer ovre og nedre. Udt. laukhammar.
— Laukhamra (Gen.) DN. X 25. 27. 28, 1327. a Laukhamre DN.
X 26. 27. 29, 1327. [Løghammer NBJ. I 173. 174.] Lægebammer
NRJ. II 517. Lauckhammer 1563. Løghammer 1610. 1612. 1614.
ö. og N. Løghamer 1668. Øfre og Nedre Løchhammer 1723.
Laukhamarr (jfr. Laukhamarsmenn DN. X 26), Flt.
Lauk-h a m r a r (om de 2 Gaarde L. øfriok neöri DN. X 26), sms. af
Plantenavnet 1 a u k r m , Løg (allium), og h a m a r r m. (Indl. S. 53).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
