Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. HA ALAN DS DA LEN
193
til en Hovde nedenfor (ikke paa) den største af 2 fritliggende Koller. Her
vides ikke at have været nogen «Bygdeborg». (Aarsberetn. 1882 S. 80).
Lydudviklingen i lste Stavelse bliver forstaaelig, om man antager, at 2det Led
i ældre Tid har havt Hovedtonen; jt’r. Betoningen af Furhovde, GN. 6 i
Naboherredet Vaialdsø, samt Bemærkningerne til GN. 53 og 74 i dette Herred.
51. Kjønn. Udt. IcjMn. — Tiornn BK. 66 a. b. Tionn BK.
67 b. Thiøndt 1610. 1612. Kiøn 1668. 1723.
Tjorn f., Tjern (Indl. S. 81), efter Beliggenheden ved et saadant.
52. Bjørndal. Udt. bjønndal. — Biørdall 1563. Biønndall
1567. Biørdall, Biørndall 1610. Biøndal 1668. Biøndall 1723.
Vistnok sms. med Dyrenavnet Bjørn og ikke med et deraf afledet
Elvenavn (NE. S. 18), da der her kun er en ubetydelig Bæk. Navnet forekommer
oftere i de’te Amt.
53. Rennesvik. Udt. r&dnesvík,ó. — Reinersvigen 1668.
Reinersvig 1723.
De ældre Former, der henvise til en Sammensætning med det fra Tydsk
optagne Mandsnavn Reinert (Aasen. Navnebog S 74), lade sig forene med
den nuv. Udtaleform, om man antager, at Navnet i ældre Tid har havt
Hovedtoneu paa 2det Led (jfr. GN 50). Reiners- kunde, naar det var svaat
betonet, blive til * Renes-, hvoraf senere * Rennes-, idet Hovedtonen flyttedes
over til lste Led, med den Følge, at der her krævedes lang betonet Stavelse.
Dette * Reuues maatte videre i Udtalen rette sig efter Ord i Stedets Dialekt
som «renna», udt. V&dnci. En forskjellig Ordstamme har man i Rennisøy,
Rennesø (Arkiv XXII S. 113).
54. Drageid. Udt. dragei. — Drageid 1668. Drag-Eide 1723.
•Drageiö, af drag n. (Indl. S. 47) og eið n. (Indl. S. 48). Navnet,
som forekommer paa flere Steder i Landet (Bd. XIV S. 1. XVI S. 230),
betegner et Eid, over hvilket man drager Baade fra den ene Fjord eller Indsjø
til den anden. Gaarden ligger ved den ganske korte Strøm, som forbinder
Skogseidvandet og Henangervandet. Denne er nu kanaliseret og gjort farbar.
55. Kilen med Gjeitskeiet. Udt. fçi’len. jeitsjeie, jéssjeie. —
Kilenn 1612. Killen 1668. Kilen med Giedsche 1723. - 2) Gied-
sken 1668. Underbrug 1723, se ovfr.
’) Best. Form af kiil m., smal, dybt indtrængende Vik (Indl. S. 60).
Ved en Vik af Henangervandet. — 2) Sidste Led er skeið n. (Indl. S. 75).
Jfr. Bd. II S. 21. VI S. 133.
56. Toinre. Udt. tö’mmra. — Tomre 1610. Thombre 1610.
1612. Tommere 1668. Tombre 1723.
Er samme Navn som Tomren i Vestnes, udt. to’mmrå, Dat. -ren, og skr.
med T- i 16de Aarh. Dette er Bd. XIII S. 219 forklaret som et opr.
Elvenavn * T u m r a eller * T o m r a f. Ogsaa ved Navnet i Haalandsdalen synes et,
Elvenavn at ligge til Grund (se NE. S. 219). Tomre gaar vel, ligesom GN. 62,
tilbage paa den gamle ubestemte Nominativ, skjønt saadanne Nutidsformer
af Elvenavne ikke ere alm. i denne Landsdel; jfr. Bemærkningerne til
Skaanevik GN. 102 Af Formerne med T- fra 16de Aarh. tør man ikke slutte, at
Navnet opr. har begyndt med T-. Den rimeligste Forklaring synes tvertimod
at frembyde sig, om man gaar ud fra * Þ u m r a, idet dette kan være
beslægtet med oldhøitydsk dem ar n., Skumring, og oldsachsisk thi mm,
mørk (jfr. Temse- NE S. 266. 336). Høie Fjelde stænge i S. for denne
Gaard, saaledes at der her er lidet Sol. Derimod ligger Solaas (GN. 70) paa
Nordsiden af samme Vand (Skogseidvandet) som Tomre.
Rygh. Gaardnavne XI.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
