Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
agtigt og jevnt, ligt et Skjolds Overflade; jfr. Hubred, Hubrei, der findes
etpar Gange paa Østlandet og maa bero paa Sammenligning med en udbredt
Hurt. Det bruges især som Navn paa Indsjøer og overføres ofte paa Gaarde,
som ligge ved saadanne, og ogsaa paa Elve, som gaar ud af dem; som
Elvenavn har det Hunkjøns Form (NE. S. 218). Her har Navnet utvivlsomt opr.
tilhørt det brede Vand af rundagtigt Omrids, ved hvis østlige Ende Gaarden
ligger. Det synes ogsaa at forekomme som opr. Fjeldnavn; undertiden kan
det vel ogsaa sigte til en flad Jordvei af rundagtigt Omrids. Se Ldsbl. 436.
Her i Amtet forekommer Navnet ogsaa i Eidfjord (GN. 25, 14) samt efter
Postadressebogen i Støle Sogn i Etne. Jfr. SkjQldr, Etne GN. 61.
43. Roen ytre. Kaldes rø’ö, ifsstrøö. — i Rudi BK. 67 a. b.
Rødt 1610. Ytre Roe 1668. Ytre Røe 1723.
R u ð. Se Strandebarm GN. 68.
44. Røen midtre. Kaldes mittrøö. — Mit Roe 1668. Mit
Røe 1723.
45. Røen indre. Kaldes instrøö. — Indre Roe 1668. Indre
Røe 1723.
46. Haaland østre. Udt. halann. — Haland BK. 67 a.
Ho-land NRJ. II 534. Haalandt 1563. 1610. 1668. Haaland 1723.
H á (v a) 1 a n d, se Etne GN. 52. — Jfr. Fuse GN. 33.
46,4. Træet. Kaldes hå’lannstræe.
47. Heilieller. Udt. heihicller. — Høghilder 1610. Heiheler
1668. Heiheller 1723.
*Heið(i)hellir? Gaarden ligger høit; men Navnet kan dog, uagtet
Formen fra 1610, vanskelig komme af Adj. høi, som nu i det bergenske heder
høg. Vel sms. af h e i ð r f., Hei (Indl. S. 53), og h e 11 i r m. (Indl. S. 56).
Der skal være en «Hidler» ved Gaarden.
48. Holdhus. Udt. haldus. — [Holdhuusz DN. XVI 26, 1366
(Afskrift fra 17de Aarh.).] Holthus NRJ. II 533. Holdhuus 1563.
Holhuus 1567. Holdhuus 1610. 1612. 1668. 1723.
*Hold(a)hús n. Flt. eller *HQld(a)húsar f. Flt., sms. med hús n.,
Hus. Iste Led synes at være hol dr m., Odelsbonde, saaledes at Navnet
kan sammenlignes med det paa 2 Steder i Amtet forekommende Bondhus
(se Kvinnherred GN. 60); jfr. ogsaa Þegnabýr, af þegn m., fri Mand
(især i Modsætning til Træl og i Forholdet til Kongen, som dennes
Under-saat), ogsaa: gjestfri Mand. Man kunde fristes til at se Ordet h q 1 d r ogsaa
i Hollebøl i Hobøl (skr. Haldubøle, Holdubøle RB., Bd. 1 S. 383) og
i Holdbø i Vaage (skr. i Hau 1 du bæ 1349. i Holdabø 1419, 1426, Bd.
IV, 1 S. 80). Derimod taler neppe afgjørende, at 2den Stavelse efter de fleste
Vidnesbyrd fra MA. har havt Vokalen u, ikke a; i 14de Aarh. kunde vel i
østnorsk -a- (senere -æ-) i svagt betonet Stavelse være blevet til -u- foran
Læbelyden b.
49. Haugevold. Udt. hauavådl. — Hegeuold 1610. Hogeuold
1610. 1612. Hagevold 1668. Hougevold 1723.
*Haugav<jllr, afhaugr m., Haug (Indl. S. 53), og v o 11 r m., Vold
50. Berhovde. Udt. báé\havda. — i Borgarhaufða BK. 67 b.
Berhoffdt 1610. Berhofd 1668. Berhofde 1723.
Borgarhofði, af borg f. (Indl. S. 44) og hqfði m., Hovde, høi
og bråt Fjeldpynt (Indl. S. 58 under h <j f u Ö). Navnet har vistnok Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
