Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
dog ogsaa Øerne engang have hedet * Hval i r; [jfr. den bekjendte Øgroppe
Hvaler i Smaalenene. Bd. I S. 258.]» O R. — I Kvalesund har været
Gjæst-giversted (Kraft 1 S. 541).
33. Hovland. Udt. hovlann. — Hofland DN. XII 21, 1300.
156, 1427. 199, 1463. 229, 1490. Hoffland, Houffland 1610.
Hof-land 1668. 1723.
Ho flan d, se Etne GN. 40.
33. 3. Hagaviken. Udt. hágavífgó.
34. Skeie. Udt. sjefe — Skede NRJ. II 531. 582. Skiede
1563. Skee 1610. Scheye 1668. Scheie 1723.
Se Kvinnherred GN. 90.
34,7. Sagebakken. Udt. sajabaJç/çen. [Kaldes sjeisleiró]
Daglignavnet er sms. af GN. 34 og Leira f., Lergrund.
35. Døsen. Udt. dø’so. — af Dys BK. 64 a. Dyssøen 1610.
Døsenn 1610. Døesen 1668. Døsem (1) 1723.
Dvs f., se Strandebarm GN. 35. Her skal være baade Gravhauger og
naturlige Stenrøser.
36. Grindevold. Udt. grinnavødl.— Grindewoldt NRJ. I 126.
275. Grindeual NRJ. II 531.’ Grindeuoldt 1563. Grinduold 1610.
Grindevold 1668. 1723.
•GrindavQllr, sms. med grind f. (Indl. S. 52).
37. 38. Tuen ytre og indre. Udt. tú’enQ.), [tuen]. — Twe
NRJ. II 531. Thuuen 1610. Tuen, Indre Tuen 1668. Ytre og Indre
Tuen 1723.
Da Navnets Betoning ikke har kunnet fastslaaes, kan man være i Tvivl,
om det er den best. Form af þúfr m., Folkesprogets Tu(v) rn., Top, Knude
(Indl. S. 83), eller en Sammensætning af dette Ord eller af púfa f., Tue, og
vin (Indl. S. 85 f.). Det sidste turde vel være sandsynligst, da der i
Nærheden tindes 3 andre Gaardnavne sms. med vin, GN. 48. 53. 54. Ellers
forekommer en saadan Sammensætning i den omlydte Form Þýfin i Stryn
(Tyva) og i Opdal Ork. (Tyve, ikke kjendt fra MA.). Jfr. Thj. VSS. 1891
S. 231 ff. Bd. XIV S. 169. I *5úfin (af * Þ ú f-v i n) er Læbelyden svunden
mellem Vokaler (jfr. Vidsteen S. XVII § 33); efter (opr.) Konsonant er
-v-derimod bevaret i flere Navne paa -v i n i dette Herred.
39. Storum. Udt. stbWomm. — [Strøm (!) NRJ. II 531.] Storenn
NRJ. II 582. Storem 1563. 1610. Storum 1610. Storimb 1668.
Storem 1723.
•Stóreimr, sms. med hei mr m. (Indl. S. 53 f.). Navnet tindes
ellers i Manger (GN. 82) og i Overhallen; desuden har der sandsynlig været
en Gaard Stóreimr paa Toten (Bd. IV. 2 S. 87 f.). Adj. storr, som vi
vel maa have her, findes ellers paafaldende lidet brugt i Stedsnavne, som
kan forudsættes at være rigtig gamle (O. R.). Se Bd. XV S. 317.
40. Særvold vestre. Udt. s&rvødl {-vedl). — af Sæuarvollum
BK. 64 a. Sewerwold NRJ. I 126. Seffuerual, [Sesual] NRJ. II 531.
Seruold 1563. Seeruold 1567. Seruoldt 1610. Særwold 1668.
Særvold 1723.
Sævarvellir Flt., se Strandvik GN. 88 (Særvold <østre>).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
