Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. AUSTEVOLD
213
41. Viken. Kaldes sæ’rvødlsvi/çd. — Vigen under Særvold
1723 (ei for skyldsat).
42. 43. Haugland ytre og indre. Udt. haulann. —
Haugha-land DN. XII 8, 1287. 1288. 156, 1427. 199, 1463. 229, 1490.
Houge-land NRJ. II 531. Hugelandt 1563. Hogelannd 1567. Hoffland 1610.
Yttre og Indre Hougland 1668. Ytre og Indre Hougland 1723.
Haugaland, se Fjelberg GN. 84.
44. Haljem. Udt. halljemm. — Halgheimir DN. XII 156, 1427.
af Halgeime DN. XII 199, 1463. Halgheimer DN. XII 229, 1490.
Halgem NRJ. II 531 Halgiem 1563. 1567. Halgem 1610. Halgimb
1612. Halgiemb 1668. Halgeim 1723.
O. R. har i en Notits nævnt Muligheden af Sammenhæng med Holjum
i Brunlanes (skr. i Holgæimi, Holgheim RB. Holgeime 1423) og
antydet, at 1ste Led kunde være et Adj. paa -ugr. Efter Stedsforholdene
ved Haljem i Os kunde det være tiltalende at forklare Navnet af et Adj.
"hqllugr, heldende, idet Gaarden ligger i en jevn Skraaning; men Vokalen
a i 1ste Stavelse er dog uforenelig med en saadan Opfatning. Derimod kan,
som paavist Bd. VI S. 324 f., baade dette Navn og Holjum i Brunlanes efter
Formen være sms. med Adj. h e i 1 a g r, hellig. I Haljem kan a være
forkortet af á, og Hálg- kan i Sammensætning med heimr (Halgeim r)
være opstaaet af heilagr (jfr. Noreen, Altisl. Gramm.8 S. 42 f.), hvis
Hoved-tonen en Tid har ligget paa -heimr. Ved Holjum maatte man antage en
opr. Form Holgeimr eller H ø 1 g e i m r, Sideform til H e 1 g e i m r,
ligesom man har Sideformerne Hqlgi og Hølgi af Mandsnavnet Helgi
(Hælghi DN. II 260, 1353; nü Hølje og Holje i Telemarken); jfr. Aasen,
Navnebog S. 22 og S. Bugge, Helge-Digtene S. 326. Helgeimr findes som
Gaardnavn i Gran og i Jølster. Holjum ligger i Nærheden af Bergs Kirke,
og lier kau mulig i hedensk Tid have været en Helligdom, hvortil ogsaa
Gaardnavnet kan have Hensyn. Nær Haljem i Os ligger Gaarden Lunde
(GN. 45), hvis Navn mulig kunde sigte til en hellig Lund; jfr.
Bemærkningerne S. 183 til Lunde, GN. 113 i Tysnes.
45. Lunde. Udt. lö’nne. — [Lund NRJ. II 531.] Lunde 1563.
1610. 1668. 1723.
* L u n d r m., Dat. * L u n d i, Lund (Indl. S. 66). Jfr. frgd. GN.
45,8. Bjørneviken. Udt. hjødnavik/j (1 sagde: bjødnar-).
Sms. med GN. 46.
46. Bjørnen. Udt. bjødn. — Biørnen 1668. 1723.
Bjørnen, hvis yderste Spids kaldes Bjørnetrynet, er Navn paa den høie
Odde, som afslutter O.shalvøen (det gamle Framnes) i S., og hvorefter
Bjørnefjorden har Navn. Se Bd. XVI S. 106.
47. Færstad. Udt. forstå. — Fergestad NRJ. II 531.
Ferre-stadt 1563. 1610. Ferestad 1668. Færrestad 1723.
Navnet findes ogsaa i samme Nutidsform i Nannestad (i Færekstadnm
1316. 1392), i Selje, i Strinden (af Færixstadom AB.) og i Inderøen. Det
kunde synes at indeholde et Mandsnavn Færekr; men et saadant kjendes
ellers ikke, og der er Mulighed for, at de Skriftformer, der synes at
indeholde det, ere fremkomne ved en lydlig Forandring i den senere MA., ved
Indskud af k foran s og ved en dermed sammenhængende Forandring af
Vokalen i 2den Stavelse. Hvorledes forøvrigt dette Gaardnavn skal forklares,
er ganske usikkert. Se Bd. II 394, jfr. 206. XIV S. 347. XV S. 187. PnSt.
S. 77 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
