Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
med et af Trænavnet olr afledet Elvenavn *Elra, skjønt dette efter
Beliggenheden nok kunde være muligt; se NE. S. 42. Derimod indeholder
Er-dalen i Førde sikkert et Elvenavn, da det er skr. i Ærodale DN. III 140,
1328; her kan Æ r o- være opstaaet ved Dissimilation af *Ælro-,
5. Grimen. Udt. grtmb. — Grimma 1567. Grimmen 1610.
Grime 1611. Grimen 1620. 1667. 1723.
* G r i m a f., vistnok opr. Elvenavn, nu i best. Form. Se NE. S. 78.
Gaarden ligger ved en Bæks Udløb i Grimenvandet. Elvenavnet * G r i m a,
hvortil findes mange Spor i Stedsnavne, synes at hænge sainmen med grima
f., Ansigtsskjærm, Maske, Hjelm, Nat, Folkesprogets Grima f., bl. a. brugt om
en Stribe i Ansigtet (i svenske Dialekter grima om en Smudsstreg i Ansigtet),
saaledes at det mulig kunde betyde: den mørke, hvilket vilde passe til
Steds-forholdene her i Fane. Eller Elvenavnet kunde efter S. B. formodes at være
afledet af Grim m., en Yandvætte. Jfr. Ullensvang GN. 101,10.
6. Heldal. Udt. hcéllclal. — Hilledal NRJ. II 509. Helledall
NRJ. III 458. 1563. Heldall 1567. 1610. 1620. 1667. 1723.
Herfra gaar Heldalselven til det ved GN. 41 udfaldende Vasdrag.
Derfor mulig at forklare af * H e 11 u d a 1 r, sms. med et Elvenavn * Hella, som
ogsaa ellers synes at kunne paavises. Se PnSt. S. 94 og NE. S. 98, paa
hvilket sidste Sted * Hell a forklares af Adj. hall r, heldende, eller af
hal lr m., Sten. Kanske kunde man dog tænke paa en Sammensætning
med hella f., Folkesproget Hella, da der i Egnen skal findes «Hellestein»,
d. e. Sten, som let kan kløves i Skiver. Ogsaa Heldal, GN. 17 i Hosanger,
(i Hællud a. 11 BK. 60 a) kan efter Beliggenheden forklares af et Elvenavn
ligesom Heldal i Drangedal. Jfr. Bd. VIII S. 81.
7. Sædal. Udt. sædal. — Settedal NRJ. II 509. Settherdall
NRJ. III 457. 459. Setterdall 1563. 1567. 1610. 1667. 1723.
«Som ældre Skriftformer vise, afkortet Udtale for *Sætrdalr eller
*Sætradalr, [sms. med s æ t r n., Sæter]. Ligger oppe under det sydligste
Fremspring af Aalrekens Fjeldmasse.» O. R. En lignende Lydudvikling har
man i Sæbygg m. (af * S æ t r b -), Indbygger af Sætersdalen (Sæt r).
8. Sandal. Udt. scCnndal. — Sanddal NRJ. II 510. Sandall
1563. Sanndall 1610. Sandal 1667. 1723.
*Sanddalr, se Strandvik GN. 98.
9. Tveiteraas. Udt. tvei’tarås. — Twetaraass NRJ. IV 473.
Thuetteraas 1563. Tuederaas 1610. 1667. Tvetteraas 1723.
*JÞveitaráss, sms. af |) v e i t f. (Indl. S. 83) og á s s m., Aas. Denne
Sammensætning synes at være indskrænket til dette Amt, hvor man ogsaa
bar den i Haus (GN. 38) og i Lindaas (GN. 65). Jfr. Samnanger GN. 113.
10. 11. Natland nedre og øvre. Udt. ndttlann. — Natland
NRJ. II 509. Natlandt NRJ. III 458 f. Nattlandt 1563. 1567. 1610.
Nedre og Øfre Natland 1667. 1723.
"Knattland? «Vel af knottr m., Fjeldknat [Indl. S. 61]. Der
dndes her nogle halvt isolerede Knatter, som danne det sidste Udspring af
Aalreks-Fjeldet.» O. R. Jfr. Finnaas GN. 18.
12. Fantoft. Udt. få"ntåfft. — Ffornntwfft i Aarstad S. NRJ.
IV 473 (da øde og liggende under Tveit). Phanntofft 1610. Fanetoft
1620. Fantoft 1667. 1723.
•Fornatupt, den gamle Tomt, af Adj. forn, gammel, tilhørende
Fortiden, og tupt f. (Indl. S. 82).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
