Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
i Kvinnherred, og med Gaardnavnet Forbregd (Bd. IV, 1 S. 112). Det
behøver ikke at være Elvenavn, men kan have været Betegnelse for en af Stene
opfyldt Strækning. — Klungervold, af Klunger m., Nypetorn.
98. Hornes. Udt. ho’rnes. — Hornes NRJ. II 511.
Horrenes, Horden ess NRJ. III 457 f. [Hordenes NRJ. III 488.] Hornes 1563.
Hornnes 1567. 1610. Hornes 1620. 1667. Hornæs 1723.
Udtalen med lukt o og med -rn- (ikke -du-) forbyder at tænke paa
*Horfnes (af * h o r f f., Sideform til h v a r f n., Krumning, Indl. S. 58,
jfr. Bd. III S. 189. VIII S. 76. XV S. 350), «Hornnes (af h o r n n„ Indl.
S. 57) eller ’Hornes (jfr. Haarum, Hor eim ar, i Hole, Bd. V S. 3. 473),
hvilke Forklaringer heller ikke efter Stedsforholdene vilde være rimelige.
Derimod stemmer Udtalen særdeles vel med en gammel Form *H(jrðanes,
hvortil ogsaa flere af de ældste Skriftformer henvise. Derfor bør man merl
O. R. stille Navnet til Horvik (H o r d a ) i Hammer (GN. 73), som ligeledes
i 1519 er skr. Hor-, i 1522 Horre-; se Forklaringen af dette Navn. Af
forskjellig Oprindelse er udentvivl Hornes i Skjeberg (Bd. I S. 237), i S. Odalen,
i Førde og i Flatanger.
99. Grimseid. Udt. grø"mmsei. — Grimsed NRJ. II 512.
Grimsødenn, [Grimsønn] NRJ. III 427 f. Grimseidt 1563. 1610.
Griras-eid 1667. Grimseide 1723.
Vel *Grimseið, af det under GN. 30 omtalte Mandsnavn Grimr;
se PnSt. S. 96. Paa Eidet (e i ð n., Indl. S. 48) mellem Grimseidvandet og
Grimseidpollen. — Denne og de flg. Gaarde til og med GN. 116 have tilhørt
Sotr Skibrede.
100. Mildestveit. Kaldes øi’jdræ. — Millistved 1667.
Millis-tvet 1723.
Sms. med GN. 102.
101. Yaagsbøen. Udt. vahsbødn. — Groff og Waxbøe 1620.
Graf og Waxbøe 1667. Grov og Woxbøe 1723.
Betyder: Gaarden (eller «Bøen», Engmarken, bær m., Indl. S. 47) ved
Vaagen (d. e. Kviturspollen). — Grov, se Stord GN. 9.
102. 103. Milde store og lille. Udt. mi’dló. — Milde 1563.
1567. Mielde 1610. Millde 1620. Stor og Lille Milde 1667. Store
og Lille Milde 1723.
Navnet er neppe med O. R. at forklare af ’Mild in, sms. med vin f.,
hvilken Sammensætning kjendes som Gaardnavn i Eidsvold (Milli); se Bd. II
S. 383. I det eneste sikre Exempel paa -vin i Fane (GN. 79) optræder
nemlig dette Navneled i en ganske anden Nutidsform. I Milde har man vel
derfor et nsms. Navn i best. Dat. Flt. (jfr. t. Ex. GN. 60), Nom. * M i 1 d a r,
Flt. af * mild r f. eller * mild i n. (jfr. Indl. S. 12). Dette Ord synes at
være nær beslægtet med Mjelde i Haus (GN. 52), se der.
104. Skipeneset. Udt. sjepanese. — Neße 1667 (da
Ryd-ningsplads). Næsse 1723.
Af Skip n., Skib. Navnet findes paa flere Steder, saaledes i Aure, i
Hitteren og i Øksnes. Betyder vel et Nes, hvor Skibe pleie at lægge til. Se
Bd. XIII S. 436. Gaarden ligger langt ude paa Nordsiden af Fanefjorden.
105. 106. Hjellestad søndre og nordre. Udt. j&dlesta. —
[Hillestad NRJ. II 512.] Hiellestad, [Hellestad] NRJ. III 427.
Julle-stadt 1563. Jellestad 1620. Sør og Nord Jellestad 1667. Søre og
Nore Giellestad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
