Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
113. 114. Birkeland nedre og’ øvre. Udt. barJçelann. —
[Berkeland NRJ. II 512.] Berckelandt, Byrckelandt NRJ. III 425 f.
428. Nere Birckelandt 1563. Birckelandt 1563. Nedre og Øfre
Bircheland 1667. 1723.
* B i r k i 1 a n d, se GN. 50.
115. Skage. Udt. sJcagå. — [Skaffwem NRJ. II 512. Skaaghenn
NRJ. III 427.] Skaagen 1563. Skaige 1610. Skage 1611. Scbage
1667. 1723.
Dat. Flt. i best. Form af skagi m., fremstikkende Land (Indl. S. 74).
Vistnok kaldet efter en Aasryg, som stikker ned paa Gaardens Indmark. Jfr.
Kvinnherred GN. 35 og Snnd GN. 49.
116. Haaverstun. Udt. hø’verstú. — [Høffrinstwn NRJ. II
512. Herestwenn NRJ. III 426.] Haffristhun 1563. Heffrestu 1567.
Hobberstun 1610. Hoffuerstun 1620. Høfverstuen 1667.
Haavers-tuun 1723.
*Hávarðstún, sms. med Mandsnavnet. H á v a r ð r, hvorom se Sveen
GN. 31. Som sidste Led (tún n., Indl. S. 82) viser, har Gaarden engang
været en Part, mulig af GN. 115. O. R.
117. Midtun ytre. Udt. rni’ttú. — [Mittwn NRJ. II 511.]
Mittwnn NRJ. III 458. Mitthun 1563. 1620. 1667. Yttre Mittun
1723.
Se GN. 43. Vistnok opr. Part af flg. GN. O. R.
118. Skeie. Udt. sjei’e. — Skede NRJ. II 511. III 458. 1563.
Skie 1610. 1667. Scheie 1723.
Se Kvinnherred GN. 90. Et af Gaardens Brug ligger paa en Terrasse.
119. Raa. Udt. rå. — Raa NRJ. II 511. III 458. 1563. 1610.
1667. Raae 1723.
Da Gaarden ligger lige ved Grændsen mellem Skjold og Sotr Skibreder
(jfr. Bemærkningerne til GN. 99), er dens Navn sandsynlig at forklare som
oldn. *rá f. i den Betydning, som Ordet nu har i Østerdalen og i Svensk,
«Grændseskjel». Jfr. Raasjøen, som danner Grændsen mellem Horg og Støren,
og gammelsvensk Rabækker i Vestgötalagen, nu Råbäek, paa Grændsen
af Kinds hiirad og Halland (NE. S. 239). Beslægtede Ord med lignende
Anvendelse i norske Stedsnavne ere nævnte under Forklaringen af Sveen GN. 61.
119,6. Træet. Kaldes rå"træe.
120. Soraas. Udt. sørås. — Søderas NRJ. II 511. Aasse,
[Aasset] NRJ. III 457 f. [Sydheraass NRJ. IV 473.] Aas 1563. 1610.
Søraas 1667. 1723.
*Suðráss og flg. GN. (*Norðráss) ere Parter af en ældre Gaard
* A s s m., d. e. Aasen.
121. Nordaas. Udt. nö’rås. — [Ass NRJ. II 511.] Nordaasse
NRJ. III 456. [Nordheraas NRJ. IV 473.] Nourdaas 1610. Nordaas
1667. Noraas 1723.
121,5. Krolmliaiigen. Udt. hró’nhauen.
Af Familienavnet Krohn. Jfr. Aarstad GN. 4. 9. 10.
121, 6. Træet. Kaldes ndWåstræe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
