Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
253
43,6. Blaasteriies. Udt. bla såternes.
Af Blaaster m., Blæst, Vind.
43, 7. Noteneset med Voggeneset. Udt. nö’tanese. véjjanese.
Sms. henholdsvis med Not f., Fiskegarn, og enten Vegg m., Væg (her
om Fjeldvægge), eller Vegg m., Kile.
43. 16. Lilletræet. Kaldes træ’e.
44. Bjaanes. Udt. bjanes. — [Biønes NRJ. II 529.] Biaanes
1563. Biones 1668. Biaanæs 1723.
•Bjarnes (*Bæj arnes). Dette Navn er vel her, ligesom i Os (GN.
68), sms. med Gaardnavnet * B æ r. Ogsaa flg. GN. kan efter Beliggenheden
godt tænkes at være sms. med GN. 43.
45. Bjelland. Udt. bjcé’dland (dann), [bjædland]. — [Belland
NRJ. II 529.] Biellandt 1563. Bielland 1668. 1723.
Se Kvinnherred GN. 152. Jfr. frgd. GN.
46. Haukenes. Udt. hau kanes. — Haukanæss i Huft DN.
XII 156, 1427. 199, 1463. Haukanes DN. XII 229, 1490. [Hogenes
NRJ. II 529 ] Houcknes 1563. Høgnness 1567. Hugenes 1610.
Huehenes 1668. Huchenæs 1723.
Haukanes, se Varaldsø GN. 15.
46,3. Kolbensliavn. Udt. kallbéshamn.
Af Mandsnavnet Kolbein, ligesom GN. 58.
47. Sandvik. Udt. sdnnvik. — Sanduiik i Huft DN. XII 160,
1427. Sandwiik DN. XII 199, 1463. Sandwik DN. XII 229, 1490.
Sanduig 1610. Sandvigen 1668. 1723.
48. Bratten. Udt. bratten (ogsaa hort bratte), [bra’tten, Dat.
bra’ttæ].
Findes som Gaardnavn ogsaa i Fjeld (GN. 5) og i Ringsaker; desuden
kjendes det som Navn paa etpar Holmer i Storsjøen i Odalen. Synes at
være direkte dannet til Adj. b r a 11 r, bråt, og behøver ikke at forudsætte,
et Hankjønsord Bratt med Betydning af bråt Helding, saaledes som antaget
Bd. III S. 9; jfr. Bd. IV, 2 S. 16 f. I Sandsvær findes Bratt paa to Steder
som Navn paa Gaardparter (GN. 105,11 og 113,14).
49. Saatendal. Udt. sa tendal. — Setnadalir DN. XII 160,
1427. Sætnadall DN. XII 199, 1463. Setnadal DN. XII 229, 1490.
Satedall 1610. Sattendall 1662. 1668. Saattendal 1723.
Formerne fra MA. stemme ikke med de yngre Skriftformer og den nuv.
Udtale. Derfor tør man dog neppe forkaste deres Vidnesbyrd, selv om man
ellers har Exempel paa, at et Navn kan optræde i forvansket Skikkelse
gjennem en lang Række af middelalderske Skriftformer, saaledes som Tilfældet
utvivlsomt er med Strandvik GN. 106. Setnadalr maa for 1ste Leds
Vedkommende sammenstilles med det i det trondhjemske oftere
forekommende Setnar, Sjat nar, som ogsaa kjendes fra V. Toten (Setne), og som
danner Iste Led i Setnapveit, Sentvet i Trøgstad. Setna- er efter
S. B. (Bd. XIV S. 373) Gen. Fit. af *seti m., Folkesprogets Sete m., liden
Flade i en Klippe eller paa en Bjergtop (anført af Aasen fra Telemarken), i
hvilken Betydning Seta f. skal bruges i Gudbrandsdalen; jfr. gu mi, Gen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
