Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
Flt. g u m n a. Fra * s e t i i denne Betydning udgaar vist det som Gaardnavn
anvendte set berg (Bd. I S. 13); jfr. Kvinnherred GN. 96. Nutidsformen
synes at bero paa en Omtydning, idet man har sat Navnet i Forbindelse med
en «Saata» eller staklignende Høide, som der er ovenfor Gaarden. Hvis denne
Opfatning er rigtig, har man ved dette Navn et ensartet Forhold som ved
Etne GN. 66.
50. Nordeide. Udt. norei’o. — Eide [NRJ. II 529.] 1563. N.
Eid 1668. Noreide 1723.
* E i ð a r f. Flt. (jfr. flg. GN.), se Fane GN. 35. 36. Denne Gaard og
GN. 51 ligge paa en Indsnevring af Huften.
51. Søreide. Udt. søreio. — S. Eid 1668. Søræide 1723.
52. Nauslieller. Udt. naushidler. — Neshelle 1610.
Nøß-heller 1612. Nødsheller 1668. 1723.
*Knausshellir. «Iste Led kunde sproglig være naut n., [Nød,
Stykke Hornkvæg]; men dette er paa Grund af Genitivformen lidet rimeligt.
Snarere Naus m., Knaus, Bergknat [oldn. knauss m., Indl. S. 61].» O. R.
Sidste Led er h e 11 i r m. (Indl. S. 55). Ligger under en høi og bråt
Berg-knold. Jfr. Bemærkningerne til det blandt «Forsvundne Navne» anførte
i Knutzhelle.
53. Vasnes. Udt. vassnes. — Volsnes (!) 1668. Wasnæs
1723.
*Vatznes, sms. med vatn n. (Indl. S. 84). Ved et Vand.
54. Heiemsirk. Udt. hei amarlçæ. — Heidamork BK. 70 a.
pa Hedmarkæ NRJ. II 530. Hedmarc-k 1563. 1567. Heiemarck 1610.
1612. Heidemarch 1668. Heiemarch 1723.
Heiðamork, af heiðr f., her om lyngbegroede Flader (Indl. S. 53),
og mork f. (Indl. S. 68), i denne Sammensætning vel i Betydningen:
Udmark (ikke: Skov).
55. Straumsøen. Udt. straumsøiæ.
Ligger ved en Sammenknibning af en i Huften dybt indtrængende Vik,
hvor der ved Ebbeskifte maa være stærk Strøm.
56. Dronen. Udt. drø"næ (mon drø’næ? 0. R.)., [drønce], —
af Dryn BK. 70 a. Drøm 1610. Drøen 1612. Drønen 1668. 1723.
Dryn f. (Gen. *Drynjar), 0 ved Huften. Samme Navn er Drynen i
Vatne, som ligeledes nu bar best. Form og udtales med Enstavelsestone; det
smale Sund, som skiller Drynen fra den større 0 Mien, kaldes Drynjesundet
(efter o. R. udt. drynja-, af * Dryn jar-). Ønavnet hænger sammen med
Folkesprogets Dryn m., Drøn, islandsk dryn r m. Det maa sigte til Larmen
af Havets Brydning mod Øen. Et i Betydning nær beslægtet Ønavn er Dyn,
nu Dønna, i Helgeland (Bd. XVI S. 109). Se Bd. XIII S. 171 f.
56,9. Rostesund. Udt. rastesbnd.
Se GN. 43,3.
57. Rusesund. Udt. Ijusesbnd, [-sonde]. — Busesund 1668.
Bussesund 1723.
* B u z u s u n d, af b u z a f., stort Skib, brugt saavel om Krigsskib som
om Handelsskib. O. R. Ved Sundet mellem Huften og en mindre 0 (kaldet
«Busøen» Kraft1 IV S. 540, vel forkortet Sammensætning for * Busesundøen).
Her er paa Kystkartet anmærket Ankerplads. Jfr. V e r n d blandt
«Forsvundne Navne».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
